Flere og flere bruger varmepumpe til at varme boligen

Flere og flere bruger varmepumpe til at varme boligen

Danmark er et koldt land, hvilket betyder at vi har brug for at opvarme vores boliger næsten hele året rundt. Den slags kan hurtigt blive til en hel del penge. Varme huse af ældre dato er for eksempel stadig varmet ved hjælpe af dyre, osende oliefyr.
At have et oliefyr til at opvarme hele huset er ikke engang bare dyrt på pengepungen, det er i den grad også dyrt på klimakontoen. Netop af den årsag er der også stadig flere der skifter over til i stedet at lade deres hus blive opvarmet af en såkaldt varmepumpe, hvilket der kan være rigtig mange fordele ved.

En billig og klimavenlig opvarmning

En varmepumpe udnytter nemlig den varme, der naturligt er i luften omkring huset til at opvarme din bolig. Takket være den smarte teknologi kan den dog også sagtens opvarme et helt hus igennem den danske vinter. Faktisk er det en af de mest energieffektive metoder til at holde varmen om vinteren. Effektiviteten afhænger dog i høj grad af, hvilken type varmepumpe du vælger at anskaffe dig. Ligesom køleskabe og vaskemaskiner kan varmepumper nemlig have energimærker, som du kan bruge som indikator på, hvor effektive de er.
Måden de fungerer på, har dog også en del at sige i forhold til, hvor effektive de er. De mest almindelige varmepumper er luft til luft varmepumper. De fungerer præcis som de lyder. De tager varmen fra luften omkring huset og gør det til varme inden i huset. Derudover findes der også en luft til vand varmepumpe. Disse er mere effektive end luft til luft varmepumper, men er også en smule mere komplicerede og dyre.
De udnytter stadig energien i luften omkring din bolig, men til gengæld bliver denne energi brugt til at opvarme vand i for eksempel radiatorer. Slutteligt er der den mest komplicerede men også mest effektive type varmepumpe. Denne er blevet døbt jord til vand, da den udnytter varmen i det øverste jordlag omkring huset. Ønsker man at installere sådan en varmepumpe for at opvarme sit hus, kræver det dog, at man graver en hel del rør ned. Hvis du er interesseret i at vide mere om de forskellige typer varmepumper, så læs mere på ekspert hjemmesiden varmepumpe-guide.dk.

Hvad skal du vælge?

Bor man i et lidt større hus er der dog ingen tvivl om, at man bør kigge på de to sidstnævnte, når man skal have installeret en varmepumpe. De tager en smule mere tid at installere, og er, som effekt deraf, også dyrere at installere.
Har man fjernvarme eller et gammelt oliefyr, kan man dog sagtens tjene den slags penge tilbage igen på et sted mellem fem og ti år, fordi varmepumpe ganske enkelt er så meget mere effektive. Har man derimod et ret småt hus eller måske et sommerhus, som man primært bruger i de lidt varmere måneder, kan man sagtens nøjes med at få installeret en luft til luft varmepumpe eller to.
Disse er ofte meget billigere og enormt nemme at installere. De skal mere eller mindre bare påmonteres en væg. Disse skal dog mest af alt ses som et billigt og net alternativ til el radiatorer, og man skal derfor heller ikke regne med at få et varmt hus på tyve minutter.
Varmepumper er i forvejen en ret billig måde at opvarme sit hus, men fordi det ydermere er en ret klimavenlig måde at få varme på, kan man faktisk også søge tilskud til sine varmepumper, så de kan blive endnu mere miljøvenlige. Det er altså tydeligt at den generelle tendens til, at danskerne vælger varmepumper, ikke kun er grundet de førnævnte kriterier.
Det skyldes med al sandsynlighed i et eller andet omfang også de landsdækkende tilskud, man kan få for at skifte til en varmepumpe. Sådan et tilskud kan både fås gennem håndværkerfradraget eller gennem et energiselskab. Det ser altså ikke ud til at varmepumper går af mode i den nærmeste fremtid.
Tags: