Flyselskab skræmmer forældre til at betale mere

Flyselskab skræmmer forældre til at betale mere

image title: 
Foto: Juha Remes/123rf.com
Lavprisselskabet EasyJet bliver kritiseret for at lege med forældres følelser i et forsøg på at tjene ekstra penge. Kritikken går på, at selskabet angiveligt råder forældre til at betale mere for udvalgte pladser.

Reglerne for selskabets pladsfordeling betyder, at hvis man vil sidde ved siden af hinanden, kan man reservere en plads for en pris mellem 0,99 til 4,99 pund, hvilket svarer til en pris på omkring i danske kroner.

Reglerne gælder også for forældre, der rejser med børn, der er over to år gamle, også selvom selskabet bliver gjort opmærksom på, at man rejser med børn, når man booker billetter.

EasyJet beder deres kunder om at gøre opmærksom på, at man rejser med børn, så det kan sikre, at de bliver sat ved siden af hinanden.

”For at garantere, at I kommer til at sidde sammen, er i nødt til at checke tidligt ind. Hvis I venter med at checke ind til kort tid før afgang, og alle sæder er blevet uddelt til andre passagerer, vil vi forsøge at placere så mange af jer sammen som muligt og spørge andre passagerer, om de er villige til at flytte sig, når I er ombord på flyet,” skriver EasyJet.

Men flere forældre har kæmpet med at få pladser ved siden af hinanden ved check-in, og når de konfronterer personalet med problemet, får de at vide, at hvis de vil være sikre på at få pladser ved siden af hinanden skal de reservere faste pladser.

LÆS OGSÅ: I denne alder finder du den eneste ene

Folk kritiserer nu flyselskabet for at skræmme forældre til at betale ekstra for at reservere pladser, i tilfælde hvor man mener, at børn bare automatisk burde blive placeret ved siden af forældrene, når billetterne bookes.

Tyske Philip Mo oplevede at booke billetter til sin kone og børn, men da de ankom til check-in, blev konen og de to små børn placeret med flere sæderækker imellem sig.

Philip Mo anklager firmaet for at skabe angst hos forældre, og mener at selskabets computersystem ikke burde tilbyde, at man kan reservere pladser, hvor der i forvejen sidder forældre, der er nødt til at sidde ved siden af hinanden.

Selv siger EasyJet, at: ”EasyJet gør alt for at sætte familier sammen og har en sofistikeret algoritme, som sørger for at sætte familier sammen 99 procent af gangene – uden ekstra betaling.”

Hvad mener du? Skal forældre være tvunget til at betale ekstra for at være garanteret en plads ved siden af deres børn?

DailyMail 
Tags: 
Nøgleord: