Folket har talt: Her er de lækrest

Folket har talt: Her er de lækrest

image title: 
Foto: radist/123rf.com
44.873 mænd og 66.309 kvinder har sammen med datingsiden MissTravel.com fundet frem til den nationalitet, som amerikanerne foretrækker at date, hvis de kunne vælge frit på alle hylder. Og vindernationerne er måske lidt overraskende for nogen.

På top 10 finder man dog mange af de klassiske nationer, hvor mændene især foretrækker sydamerikanske nationer som Colombia og Brasilien, der indtager henholdsvis fjerde- og syvendepladsen. Kvinderne derimod er ikke overraskende vilde med spaniere, italienere og australiere, der kommer ind på henholdsvis tiende-, syvende- og andenpladsen.

På førstepladsen hos mændene finder man noget overraskende Armenien. Om det skyldes tv-divaen Kim Kardashians armenske rødder, skal være usagt, men ikke desto mindre indtager det lille land førstepladsen hos det mandlige køn.

Kvindernes topscorer er derimod Irland, der lader til at være på vej væk fra sit image om mænd med rødt hår og fregner. En af årsagerne til dette er måske Jamie Dornan, der spillede Mr. Grey i husmorpornofilmen ’Fifty Shades of Grey’.

Danmark er også med på listen, men kun hos kvinderne, hvor det blev til en niendeplads, hvilket vi til dels kan takke Mads Mikkelsen og Nikolaj Coster-Waldaus roller i amerikanske serier for.

Hvilket land skulle din samlever helst være fra, hvis du kunne vælge frit?

Se top 10 på Metroxpress
Tags: