Forældre sagsøges for at dele billeder af datter

Forældre sagsøges for at dele billeder af datter

image title: 
Foto: Alewey Ivanov/123rf.com
Kvinden fra Østrig har taget sine forældre i retten på grund af krænkelser af privatlivet. Hun sagsøger blandt andet forældrene, fordi de har delt billeder af hendes som barn, hvor hun får skiftet ble og sidder på potten.
 
Dette skriver det engelske nyhedsmedie, Metro.
 
Kvinden påstår, at forældrene siden 2009 har gjort hendes liv til et helvede ved konstant at dele intime billeder af hende fra, da hun var baby på de sociale medier. Hun føler sig pinlig og krænket, da disse billeder er nået ud til 700 af hendes forældres online venner.
 
Forældrene skulle angiveligt have delt over 500 billeder af datteren siden 2009 uden hendes tilladelse.
 
LÆS OGSÅ: I denne by er danskerne mindst lykkelige
 
Selvom datteren bad sine forældre om at fjerne billederne flere gange, ignorerede de hende, hvilket fik hende til at sagsøge dem.
 
”Jeg er træt af, at mine forældre ikke vil tage mig seriøst,” sagde den 18-årige pige.
 
Hendes far mener, at det er hans ret at offentliggøre billederne, da det er ham selv der har taget dem. Kvindens advokat forsikrer dog hende om, at det kan blive bevist, at det er blevet gjort uden hendes vilje, og det har krænket hendes personlige liv.
 
Kvinden forældre kan ende med at skulle give deres datter en klækkelig kompensation for hendes smerter og lidelser, samt være ansvarlige for hendes sagsomkostninger.
 
Dette er en lille straf, hvis man sammenligner med andre lande. I Frankrig kan man få bøder op til 335.000 kroner eller et år i fængsel for lignende sager.
 
Er det over stregen, at pigen sagsøger sine egne forældre?
 
Metro
Tags: 
Se debatter