Forkølet? Sådan bliver du frisk igen

Forkølet? Sådan bliver du frisk igen

image title: 
subbotina/123rf.com

Det kolde og regnfulde efterårsvejr er højsæson for forkølelse. Hvis du også er blevet ramt, kan du her læse, hvad du kan gøre for hurtigst muligt at slippe af med virussen igen.

Du kan med fordel drikke en masse kamillethe med mælk og honning, hvis du har ondt i halsen. Derudover kan det ligeledes være en god idé at drikke varm vand med citronsaft og ingefær.

Hvis næsen løber, kan det være en god idé at tage en gryde med kogende vand og tilsætte kamillethe eller pebermyntedråber. Sæt herefter hovedet henover gryden med et håndklæde henover. Det kan lette vejrtrækningen og gøre, at du hurtigere slipper af med snotnæsen.


LÆS OGSÅ: Nyttige råd: Sådan holder du din dyne ren

Det kan også hjælpe på forkølelsen, hvis du spiser rigeligt med C-vitaminer såsom citrusfrugter, kiwier, bær, tomater, blomkål og kartofler. Derudover er hvidløg også godt at spise, hvis man er ramt af forkølelse.

Eksempelvis kan du med fordel også købe en næsespray til forstoppet næse eller hvis du har lidt ondt i halsen, kan du med fordel tage en sugetablet eksempelvis i form af strepsils.

Har du derimod meget ondt i halsen, har vi gode erfaringer med hexokain sugetabletter, der straks lindrer. Det hele kan købes i håndkøb på apoteket.

Husk desuden at vaske hænder, stresse af og sove godt, det kan være med til at forebygge forkølelse.

Hvad er dit bedste råd mod forkølelse?


Tags: 
Nøgleord: