Forkert burger endte i skyderi

Forkert burger endte i skyderi

På en amerikansk McDonalds i staten Michigan valgte en 30-årig kvinde at affyre et skud midt i restauranten, efter hun for anden gang havde fået en burger, som slet ikke passede med den hun havde bestilt.
 
Kvindens navn er Shaneka Monique Torres, og hun havde to gange bestilt en bacon-cheeseburger, men begge gange hun fik stukket en burger i hånden, manglede der bacon.
 
Hun blev torsdag dømt skyldig for episoden, og står nu til op mod syv års fængsel. Det skriver Time Magazine.
 
LÆS OGSÅ: Dolker sin ven over et spil matador
 
Episoden skete helt tilbage i februar 2014. Shaneka og en ven kørte en eftermiddag gennem McDonald's drive-in, hvor de fik den første bacon-cheeseburger – uden noget bacon.

De ringede efterfølgende til restaurantens manager, som lovede dem en gratis burger som kompensation, næste gang de kom forbi. Det valgte de at gøre senere samme dag, men igen fik de burgere uden bacon.

Strafferammen lyder på op til syv år, og den 21. april får Shaneka besked om, hvor lang tid hun skal sidde inde.

Hvad mener du, er en passende straf for Shaneka?

MX

Tags: 
Nøgleord: