Forklædt som kvinde: Tog eksamen for kæresten

Forklædt som kvinde: Tog eksamen for kæresten

image title: 
Foto: All Over Press
Den 20-årige Ayan Zhademov fra Kazakhstan ville erklære sin ubetingede kærlighed til sin 17-årige kæreste, da hun i lang tid havde klaget over, hvor nervøs hun var for sin eksamen.
 
Først havde Ayan forsøgt at dulme kærestens eksamens-nerver ved at tale med hende, men det lykkedes desværre ikke.
 
Derfor valgte Ayan at komme hende til undsætning ved at træde i hendes sted til ‘United National Testing’-eksamen, som afgør, om studerende i Kazakhstan kan få lov at læse på universitetet.
 
LÆS OGSÅ: Video: Sådan skal du i hvert fald ikke fri
 
Ayan klædte sig derfor ud som en kvinde med makeup og paryk, hvorefter han tog til kærestens eksamen. På trods af en vis lighed mellem Ayan og hans kæreste, mislykkedes hans mission.
 
“Vi kunne hurtigt se, at der var noget galt, og hev den studerende til siden for at udspørge hende. Vi troede i første omgang, at det var en kvinde, der forsøgte at tage en andens plads og havde ingen mistanke om, at det var en mand vi stod overfor,” udtaler en talsmand for eksamensrådet I Kazakhstan til Daily Mail.
 
“I hvert fald ikke før han begyndte at tale. Selv om han forsøgte at tale med en høj kvindagtig stemme, var det tydeligt, at det var en mand,” afslutter talsmanden.
 
Ayan endte med at få en bøde på 12.000 kroner. Men en lokal forretningsmand, Olzhas Hudaibergenov, synes, at Ayans stunt var så romantisk, at han betalte halvdelen af bøden:

“Det er dejligt at se, at romantikken i den grad trives. Mon ikke Ayans kærlighedserklæringer fremover vil være mere lovlige?,” fortæller han til internationale medier.
 
Hvor langt ville du være villig til at gå for kærligheden? Gik Ayan for langt?

Ekstra Bladet

 
Tags: