Forskere: Sommertid er livsfarligt

Forskere: Sommertid er livsfarligt

image title: 
Foto: Petr Zurek/123rf
Et amerikansk forskerhold har undersøgt, hvordan 42.000 blodpropper i hjertet fordelte sig over året, og resultatet kan måske sætte sommertidsdebatten i et nyt lys.

Undersøgelserne viste nemlig, at antallet af blodpropper steg med foruroligende 24 procent mandagen efter vi skifter til sommertid.

LÆS OGSÅ: Det er tortur for unge at stå tidligt op 

Studiet indikerer, at det er manglen på søvn, der opstår, når vi ”mister” en time af døgnet, som forårsager de mange blodpropper. Det viste sig nemlig også, at risikoen for blodpropper faldt med hele 21 procent mandagen efter, vi går over til vintertid, hvor mange sover en time ekstra
.
”Vores døgnrytme betyder rigtig meget for vores sundhed. En ustabil døgnrytme giver højere risiko for eksempelvis at blive overvægtig og udvikle sukkersyge. Bare det at ændre din døgnrytme lidt over en weekend, giver dig højere risiko. Så det giver mening, at antallet af blodpropper i hjertet stiger her i foråret, når vores døgnrytme bliver forstyrret af skiftet til sommertid,” vurderer Gunnar Gislason, der er professor i kardiologi på Gentofte Hospital.

LÆS OGSÅ: For meget søvn kan slå dig ihjel 

Han efterlyser en debat om, hvorvidt sommertid overhovedet kan betale sig, når den tilsyneladende kan være livsfarlig.

”Studiet er meget interessant og understreger, at vi bør have en debat om skiftet til sommertid overhovedet er forsvarligt, når det på denne måde pålægger befolkningen en øget risiko,” fastslår han.

Hvad er din holdning til sommertid og vintertid?

Videnskab.dk


 

Tags: