Frøkjær sviner danskernes sociale medievaner

Frøkjær sviner danskernes sociale medievaner

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Den folkekære tv-vært Cecilie Frøkjær er godt og grundigt træt af de sociale medier. Så træt, at hun selv har sagt fra overfor dem, og kun er at finde på karrierenetværket LinkedIn og Snapchat, fordi hun har ladet sig overtale af sine børn.

I DR-talkshowet ’Vi ses hos Clement’ diskuterede hun søndag aften danskernes brug af de sociale medier, som hun synes har taget en forkert drejning.

”Tonen er så grim, og man sviner hinanden til. Alle har en mening, og de fleste skulle holde deres fucking kæft,” udtaler hun kort og kontant til Clement Kjersgaard.

LÆS OGSÅ: Uheldig tv-vært er blevet indlagt igen

”Når man taler ansigt til ansigt, har man en forpligtelse og selvcensur. Men det med at sidde derhjemme og skide andre ned ad ryggen, klæder det menneskeheden?,” spørger hun derefter retorisk.

Ifølge Cecilie Frøkjær fylder sociale medier som Facebook for meget i danskernes liv, og det har en betydning for den måde, vi er sammen på. Hun mener, at det parallelle liv man lever foran skærmen, gør, at mange får mindreværdskomplekser.

Hun forklarer desuden, at danskernes iver efter likes og tilkendegivelse ikke optager hende.

Synes du, at de sociale medier fylder for meget i danskernes liv?

BT
 
Tags: