Fra i dag skal bilister være ekstra varsomme

Fra i dag skal bilister være ekstra varsomme

image title: 
Foto: Katarzyna Białasiewicz/123rf.com
Mange tror måske, at julefrokostsæsonen er det tidspunkt på året, hvor der sker flest ulykker som følge af spirituskørsel, men det er faktisk fra juni til oktober, at tallet boomer.

Det viser en opgørelse fra Vejdirektoratet, skriver BT.

Som en direkte konsekvens af det faktum indsætter det danske politi hele ugen flere betjente på vejene, som med alkometeret i hånden skal forsøge at stoppe spritbilisterne i tide. Indsatsen er en del af kampagnen ’Klar til et pust’.

”Når vi har spurgt folk, hvornår de har været i tvivl bag rattet, så nævner de efter grillaftener, byfester og noget, som typisk ligger i sommermånederne,” siger dokumentationschef for Rådet for Sikker Trafik Jesper Sølund, der fortsætter:

”Når vi er og tager på ferie, så kender vi jo det godt, at man drikker lidt mere. Man skal jo mærke, at det er ferie.”

LÆS OGSÅ: Afsløring: Her er årets bedste bilmotor

Opgørelsen fra Vejdirektoratet viser desuden, at der også er geografiske forskellige i antallet af ulykker og dødsfald som følge af spirituskørsel.

”Mønsteret er, at det i højere grad er på vejene i provinsen, når man er på vej hjem fra byen, at man finder spritkørsel. Og også ulykkerne,” siger Jesper Sjølund til BT og fortsætter:

”Herude er der langt mellem den offentlige transport og politibilerne.”

På trods af kampagnen slår Jesper Sjølund fast, at antallet af spritbilister er blevet mindre og mindre fra år til år.  

Kommer du til at være ekstra opmærksom på, hvad du indtager, inden du kører bil?

BT
Tags: