Fraskilte Silas Holst dater reality-stjerne

Fraskilte Silas Holst dater reality-stjerne

image title: 
TV 2 / DANMARK
I starten af december sidste år offentliggjorde Vild med dans-stjernen Silas Holst, at han skulle skilles fra sin mand Johannes Nymark, men nu lader det til, at begge parter allerede har fundet kærligheden igen.

Silas Holst og Johannes Nymark var gift i lidt over fire år. Parret boede sammen med veninden Louise Manhnkopf i en villa i Brønshøj, og sammen med Louise har de børnene Maggie My og Bob Jones.

Få uger efter at parret havde annonceret deres skilsmisse, valgte Johannes Nymark at vise sin nye kæreste Jonas Løvik frem på den røde løber.

LÆS OGSÅ: Landmænd søger fortsat efter kærligheden

Nu lader det til, at Silas Holst også har fundet kærligheden igen. For ifølge ugebladet TÆT PÅ, har en hemmelig kilde afsløret, at Silas Holst dater reality-deltageren Nicolai Schwartz, der er kendt fra tv-programmerne ’Paradise Hotel’ og ’Singleliv’. Det skriver Realityportalen.

Nicolai Schwartz har ikke ønsket at kommentere på, hvorvidt han har mødt en ny fyr, men til spørgsmålet om hvorvidt han har fået en ny kæreste, er svaret klart:

”Nej, ikke endnu. Jeg er single,” fortæller han til Realityportalen.

Kan du forstå, at parret ikke ønsker at udtale sig?

Realityportalen.dk 
Tags: 
Nøgleord: