Frataget erstatning på grund af Facebook-billeder

Frataget erstatning på grund af Facebook-billeder

image title: 
Andreas Hinsching/facebook.com
Erstatningspengene fra PFA stoppede pludseligt fra den ene dag til den anden for Andreas Hinsching, der ifølge flere lægeerklæringer er uarbejdsdygtig.

PFA havde i et år udbetalt erstatning til den 36-årige tysker for nedsat erhvervsevne. Flere forskellige læger havde givet lægeerklæring på Andreas’ psykiske tilstand.

Andreas modtog i februar i år et brev, hvori der stod:

”Vi bemærker, at du fremstår veltrænet, og at du smiler. Vi bemærker, at du indgår i sociale aktiviteter. Vi vurderer ikke, at dine oplysninger til os fra december 2014 om, at du fortsat er svært depressiv samt lægens oplysninger fra december 2014 om, at din helbredstilstand er uændret stemmer overens med din rejseaktivitet, og hvordan du fremstår på billederne.”

LÆS OGSÅ:  Kunde anmelder indkøbsvogn: Se Bilkas modsvar 

Formanden for Lægeforeningen Attestudvalg, Tue Flindt Müller, der også er praktiserende læge, har læst brevet fra PFA. Han undrer sig:

”Forsikringsselskaber skal selvfølgelig arbejde mod forsikringssvindel. Men man kan ikke vurdere en medicinsk tilstand ud fra seks fotos og sige, at nu er patienten ikke syg længere. Det er dybt useriøst,” siger han til Berlingske Business.

”Folk tænker måske: Jeg smiler, jeg er på ferie, jeg har det godt. Men hvem smiler ikke på billeder? (…) Det betyder ikke, at jeg har det godt. Jeg tog medicin på begge rejser, og jeg havde det ikke godt. Mens jeg var af sted i Spanien, ringede jeg til doktor Höhne og snakkede med ham, fordi jeg havde fået det dårligere,” fortæller Andreas Hinsching selv til Berlingske.

Andreas Hinsching blev af egen læge opfordret til at tage på ferie.

Hvad synes du om PFAs beslutning? Tænker du over hvordan du fremstår på din Facebook-side?

Berlingske Business
 
Tags: