Fup eller fakta: Myter om sundhed

Fup eller fakta: Myter om sundhed

image title: 
Foto: amarosy/123rf.com
Det kan være svært at navigere rundt i alle de mange råd og retningslinjer, man får fra blade, aviser og internettet, om ens sundhed. Vi har sat os for at be-og afkræfte diverse myter om sundhed, så du kan få en bedre ide om, hvad der er godt og dårligt for din sundhed.
 
Det er sundere at stege i olie end smør og margarine – FUP
Det er en meget lille del af den fedtstof man steger i, som bliver siddende på det stegte, og derfor gør det ikke den store forskel om man steger i olivenolie eller smør.
 
Chokolade kan være sundt – FAKTA
Mørk chokolade indeholder flavonoider, der kan mindske skadelige forandringer i kroppen, og har en gavnlig virkning på hjertet og blodårerene. Kakaoindholdet skal være 50 procent eller højere for at få gavn af indholdet af de sunde stoffer.
 
Fedt gør dig tyk - FUP
Alt med måde – fedt i sig selv gør dig ikke overvægtig. Fedt indeholder energi, og indtager du for mange kalorier, vil din vægt stige, uanset om de kommer fra kulhydrat, protein eller fedt. Prøv dog at holde dig til de sunde fedtstoffer, såsom avokado, oliven, usaltede nøder, frø og kerner. 
 
LÆS OGSÅKløvedal er uhelbredeligt syg

Gåture er ligeså godt som kondiløb - FUP
Når du løber udfordrer du din kondi mere, og langt mere end hvis du går en tur. Gåture er sunde, men de giver ikke det samme for din kondi som en løbetur.
 
Man skal drikke minimum 1 1/5 liter vand om dagen – FAKTA
Hvis du ikke får væske nok, vil din fysiske og mentale præstationsevne blive påvirket markant, og dit generelle velbefindende vil blive svækket. Du skal også huske på at drikke en smule mere, de dage du træner.
 
Friske grøntsager er sundere end frosne – FUP
Frugt og grønt transporteres ofte langt og bliver høstet i umoden tilstand, som kan begrænse næringsindholdet. Frossent grønt bliver plukket modent og fryses umiddelbart efter. Desuden minimere frysningen næringstabet.
 
Blev du overrasket over resultaterne? 
Tags: 
Nøgleord: