Fyret DR-vært vender tilbage på ny kanal

Fyret DR-vært vender tilbage på ny kanal

image title: 
Foto: dolgachov/123rf.com
Fremover kan man høre Søren Dahl ved hjælp af en god gammeldags FM-radio klokken 10 i programmet ’Hack på Dahl’ på radiokanalen Classic FM.
 
”Vi vil gerne være en del af det helt store fællesskab, og vil gerne prøve FM-båndet af igen. Vi vil jo gerne være hele Danmarks Radio, og det er måske pudsigt nok lidt nemmere, når man ikke er på DR. Det er enormt dejligt at mærke lytterne igen, og der er altid en ny dør, der åbner sig, når en gammel lukker,” forklarer Søren Dahl til Ekstra Bladet.
 
I foråret blev ”Cafe Hack” på P4 skrottet af DR, efter en sag om betaling i forbindelse med optagelser ude i sommerlandet.
 
Det blev nemlig afsløret, at SK Productions, som stod bag programmet, havde krævet betaling fra nogle af de steder, hvor de sendte fra i løbet af sommeren i 2016.

LÆS OGSÅ: TV 2-vært i dyb sorg efter fars død
 
Bag SK Productions står programmets vært, Søren Dahl, og Kristian Borregaard. De er dog ikke enige i beslutningen, og har efterfølgende sagsøgt DR.
 
”Sådan noget, det lever lidt sit eget liv, så det er vi ikke så involverede i lige nu. Vores primære fokus er på lytterne. Der er som tidligere nævnt nogle uoverensstemmelser, men det kan jeg ikke kommentere så meget på. Jeg ved jo naturligvis ikke noget om, hvordan det ender,” siger Søren Dahl til Ekstra Bladet.
 
Han kan se frem til at holde 15 års Hack-jubilæum inden for den nærmeste fremtid.
 
Skal du høre ’Hack på Dahl’ fremover?
  
Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: