Går fra den ene slyngel til den anden

Går fra den ene slyngel til den anden

image title: 
Eric Salard/Flickr.com
Ryanair har dårlig nok forladt Billund Lufthavn og efterladt en tom plads, før et nyt flyselskab vil træde til. Men det er ikke et, hvilket som helst flyselskab, der vil tage fat, der hvor Ryanair slap. Islandske Primera Air er heller ikke uden skeletter i skabet.

Allerede torsdag meddelte det islandske flyselskab, at de efter nytår 2015 vil skrue op for aktiviteterne i den jyske lufthavn.

Den islandske pilotforening, FIA, holder sig midlertidig ikke tilbage for at kommentere på flyselskabet. Her mener man, at selskabet følger lignende model som netop Ryanair.

LÆS OGSÅ: Ryanair-image bløder – kunderne er ligeglade

Primera Air flyttede sidste år deres hovedkontor til Letland, og fra da af benyttede selskabet ikke længere fastansatte, men derimod vikarer fra Flight Crew Solutions (FCS) som flypersonale. FCS er registeret på den engelske kanalø, Guernsey, der er et velkendt skattely.

Øget aktivitet i Billund kan medføre flere ansatte på FCS-overenskomster, der markant afviger fra de danske overenskomster.

Tilbage i 2012 var der strejke i Københavns Lufthavn mod netop Primera Air, der ville benyttede uanede mængder af udenlandsk arbejdskraft. Dengang fik man tegnet overenskomst mellem Dansk Industri og det islandske flyselskab efter længere tids forhandlinger.

Er det gavnligt eller skadeligt at forsvare den danske model mod udenlandske virksomheder?

Avisen.dk 
Tags: