Geggo afviser bryllup i ’Familien fra Bryggen’

Geggo afviser bryllup i ’Familien fra Bryggen’

image title: 
kazakphoto/123rf.com

Stephanie Christensen, bedre kendt som Geggo i det populære tv-program ’Familien fra Bryggen’, skal giftes med hendes helt store kærlighed, men brylluppet kommer ikke med i tv-programmet. 

I januar friede kæresten Cengiz til den unge mor under eksotiske himmelstrøg på en ferie i Thailand.

”Jeg tror, alle piger har tænkt over, hvad de kunne tænke sig af bryllup, hvis de blev friet til, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg aldrig havde tænkt tanken. Vi er så småt begyndt at planlægge lidt, men jeg er ikke sikker på, hvad det ender med, og vi må heller ikke sige det på grund af programmet (Familien fra Bryggen, red.),” fortæller Geggo til Ekstra Bladet.


Selvom svaret var klart og kærligheden står i fuld flor, har Geggo valgt, at det ikke skal filmes på tv.

”Vores bryllup kommer ikke med i programmet. Men det gør noget af planlægningen,” fortæller Geggo.

LÆS OGSÅ: Sasja fra ’De unge mødre’ afslører vild fødsel

Hendes forlovede er derimod knap så afvisende.

”Vi ved jo ikke, om det kommer med,” siger Cengiz.

Men Geggo er bestemt og meget skråsikker.

”Selve brylluppet kommer ikke med i ’Familien fra Bryggen’. Det kan være, der kommer lidt derfra, men selve det fulde bryllup vil ikke blive vist. Det handler både om, at vi gerne vil holde lidt for os selv, men også af respekt for gæsterne, der ikke nødvendigvis har lyst til at være på tv,” forklarer Geggo og uddyber:

”Det er vores dag, og jeg vil ikke tænke på, at jeg har et kamerahold i nakken. På den dag vil jeg gerne bare have lov at slå mig løs. Men nu må vi se. Jeg havde jo også sagt til Cengiz, at han aldrig måtte fri til mig på kamera, men det fik jeg heller ikke lov at bestemme,” siger hun med et smil på læben.

Det forelskede par har endnu ikke planlagt alle detaljerne, men har en forestilling om, hvornår brylluppet bliver.

”Vi ved det ikke med sikkerhed, men nogenlunde. Vi må bare ikke afsløre sådan nogle ting. Det handler også om, hvornår der er ledige lokaler og sådan noget,” forklarer Cengiz.

Er du ærgerlig over, at brylluppet ikke bliver vist på tv?

Ekstra Bladet
 


Tags: 
Nøgleord: