Giftede sig med venindens voldtægtsmand

Giftede sig med venindens voldtægtsmand

image title: 
Foto: Wavebreak Media Ltd/123rf.com
En 26-årig kvinde fra Storbritannien troede, at hende og hendes bedste veninde skulle følges ad i tykt og tyndt. De havde aftalt at få børn samtidig, så de kunne vokse op sammen, og da veninden skulle giftes, skulle kvinden selvfølgelig også være brudepige.

Indtil en skæbnesvanger nat i februar sidste år. Her var det kommende brudepar og veninden i byen sammen, og skulle efterfølgende overnatte i gommens lejlighed. Veninden i et værelse for sig selv og parret i et værelse sammen.

Senere på natten valgte den kommende gom, Daniel Howord, dog at forlade parrets værelse og gik ind og voldtog sin forlovedes veninde.

LÆS OGSÅ: Pædofil: Troede det var lovligt

Da sagen kom for retten i sidste uge, var Daniel Howards forklaring, da han fik fremlagt beviser for, at hans DNA var fundet flere intime steder på kvinden, at hun måtte have fundet hans sexlegetøj, som han havde brugt nogle uger tidligere. Han mente, at hun havde brugt legetøjet til at skaffe beviser nok til at lave en falsk anklage, fordi hun var jaloux på forholdet han havde til hendes bedste veninde.

Den historie troede retten dog ikke på, og han blev dømt syv års fængsel for sin forbrydelse.
Daniel Howard og hans forlovede blev gift ved et overdådigt bryllup i august i år, og dommen tog hårdt på den nygifte kvinde. 

”April var min bedste veninde. Jeg kan ikke fatte, at hun ikke tror på mig. Jeg kan ikke tro, at hun som vidne arbejdede imod mig. Vi har altid kæmpet sammen og for hinanden," fortæller offeret, der har valgt at være anonym.

Burde den kommende brud have stolet på sin veninde eller er det okay, hun tror på sin elskede?

B.T.

 
Tags: