Gik til den forkerte jobsamtale og fik jobbet

Gik til den forkerte jobsamtale og fik jobbet

image title: 
Foto: Andriy Popov/123rf.com
20-årige Alexander gik langsomt i panik, da det midt i et jobinterview går op for ham, at han var gået forkert, og ikke sidder hos den virksomhed, han oprindeligt havde en aftale med.
 
Ifølge Alexander startede det hele med, at han faldt over et interessant jobopslag, som fik ham til at ringe til virksomheden, som havde slået det op, da det omhandlede et job, som han havde erfaring med. En kvinde fra virksomheden fortalte Alexander, at han bare kunne komme forbi til en snak, da de endnu ikke havde fundet den rigtige kandidat til jobbet.
 
”Da jeg er ny i området, kender jeg ærlig talt ikke noget som helst, så jeg kørte ud mod den by, hvor samtalen fandt sted, og da det var en ret lille by, gik jeg bare ud fra, at det måtte være det eneste sted. Jeg går ind i receptionen og fortæller, at jeg er her for den stilling, de havde slået op, og jeg blev bedt om at tage plads, indtil de var klar. 10 minutter efter kommer en kvinde ud og sætter sig over for mig, og vi begynder samtalen med det samme,” fortæller Alexander til Metroxpress.
 
LÆS OGSÅ: Du kan roligt besvare arbejdsmails i ferien  

Det var først efter fem minutter, at Alexander indser, at han ikke var det sted, han havde ringet og lavet en aftale med. Han forsøger at bevare roen og fortsætte den samtale, han selv havde sat i gang.
 
Parterne afslutter samtalen og bliver enige om, at Alexander skulle starte op 14 dage efter.

”Selv nu et par dage efter, kan jeg stadig ikke helt fatte det, som faktisk skete. At gå ind til et hotel man overhovedet ikke har snakket med og sige, at man er her for den stilling man ringede på og gå derfra med en bedre stilling end den, jeg oprindeligt skulle hen og søgte,” fortæller Alexander til Metroxpress og siger, at han ikke har tænkt sig at fortælle om brøleren til sin nye arbejdsplads.

Hvad er det mest besynderligt, du har oplevet til en jobsamtale?

Metroxpress
Tags: