Godt nyt for rødhårede: Gratis indgang i Zoo

Godt nyt for rødhårede: Gratis indgang i Zoo

image title: 
Foto: goldminer/123rf.com
Orangutanger er en sjælden art, hvilket er grunden til, at de burde få lidt ekstra opmærksomhed.

Derfor holder zooen, traditionen tro, international ’World Orangutang Day’ den 19. august for at fejre orangutangerne.

I den forbindelse har den engelske zoologiske have Twycross valgt at give alle rødhårede gratis adgang den dag. Det skriver engelske nyhedsmedie Metro.

Folk med den sjældne hårfarve kan derfor kvit og frit, tage ind og besøge de fire orangutanger Batu, Kibriah, Maliku og Molly.

”Rødt hår er sjældent - og det samme er vores orangutanger,” skriver Twycross Zoo på sin hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Din hjerne har også brug for ferie

Ifølge Verdensnaturfoden WWF fandtes der for 100 år siden mere end 230.000 orangutanger, men antallet i dag er faldet markant, og ligger helt nede på 45.000-69.000.

Rødhårede er faktisk så sjældne, at de kun udgør omkring 0,6 procent af verdens befolkning, hvilket også gør dem til en slags truet art. De bliver ligesom orangutangerne også hyldet. Det gør de den 17. september, når der afholdes ’Rødhåret-dag’ i London.

Hvilke andre arter burde vi give mere opmærksomhed?

Metroxpress 
Tags: 
Nøgleord: