Google skyld i bil-uheld?

Google skyld i bil-uheld?

image title: 
Foto: Pixabay
It-giganten Google har testet deres selvkørende biler i cirka seks år, og indtil videre har der i alt været 14 uheld, men kun ét hvor det førte til personskader. For nylig skete det fjortende uheld, men det var ikke Google-bilen, der var skyld i det, lyder det fra it-giganten.
 
Google har efterfølgende lagt en video ud på internettet, som viser, hvordan uheldet blev registreret af den selvkørende bil, og her kan man angiveligt ogsp se, at Google har ret.
 
“Som du kan se i videoen, så var vores bremsning normal og naturlig, og bilen bagved havde masser af plads til at stoppe, men den satte aldrig farten ned,” skriver Chris Urmson, der er direktør for Googles selvkørende bil-projekt, ifølge The Independent.
 
“Det virker tydeligvis som om, at føreren af bilen var distraheret og ikke havde øjne på vejen foran,” skriver han.
 
Her kan du se den video Google har lagt op. Er du enig i, at det er billisten bag i, der bærer skylden?
 

 
“Heldigvis var alle personer i begge biler okay, bortset fra et par mindre piskesmæld, og så ver der et par små ridser på bagenden af vores bil. Den anden slap ikke så heldigt, da hele kofangeren røg af,” skriver Chris Urmson og fortsætter:
 
“Vores selvkørende biler kan være opmærksomme på hundredevis af objekter på en gang og i alle vinkler, og så bliver de aldrig trætte, irriterede eller distraherede.”
 
Han afslutter sit skriv med et citat:
 
“Mennesker kører, som om verden er et tv-show, der bliver set på en TV-boks, og som kan trykkes på pause - så kan man lige koble af i et øjeblik og hente en øl i køleskabet og komme tilbage til der, hvor man slap og fortsætte uden at gå glip af noget.”
 
Hvad er din holdning til selvkørende biler?
 
MetroXpress
Tags: 
Nøgleord: