Grænsekontrollen afholder politiet i deres almindelige arbejde

Grænsekontrollen afholder politiet i deres almindelige arbejde

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
På en enkelt måned har politiet brug cirka 22.500 ekstra arbejdstimer ved grænsen, beretter DR gennem en aktindsigt fra Rigspolitiet.  
 
Siden den 4. januar i år har Danmark haft grænsekontrol, som betyder, at politiet må omprioritere deres sædvanlige opgaver og sende flere politifolk ned til grænsen.

”Det er sådan noget som færdselsområdet, det er nogle af de fremadrettede efterforskninger og indsatsen i nattelivet, hvor man må træde på bremsen,” siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
 
Adam Diderichsen, der er ekstern lektor i politividenskab ved Aalborg Universitet, mener, at arbejdspresset er et stort problem, fordi politiet i øjeblikket og i fremtiden er på massivt overarbejde.
 
”I forvejen har politiet trukket over på arbejdskontoen, så er der simpelthen ikke nogle ressourcer at gøre godt med,” siger Adam Diderichsen.
 
Adam Diderichsen påpeger også, at politiet ikke kan komme uden om at prioritere sine opgaver.
 
”Hvis politiet skal klare alle de bevogtningsopgaver, som de for tiden er travlt optaget af, så er der nogle andre ting, de ikke når,” siger han.
 
LÆS OGSÅ: Urin fra køer sælges ved siden af mad

Det er op til de forskellige politikredse om, hvor mange ekstra timer der skal dækkes ind til det ekstra grænsearbejde. Dette kan ske ved enten at betale betjentene overarbejde eller ved at nedprioritere andre politiopgaver.
 
I sidste uge måtte Københavns politi meddele, at de blev nødt til at nedprioritere indsatsen på færdselsområdet og indsatsen mod hash på Christiania til fordel for mere grænsekontrol.
 
For borgerne på Sydsjælland-og Lolland Falster, kan den øgede grænsekontrol betyde længere sagsbehandlinger end normalt.
 
”Man vil kunne opleve i mindre sager, at der kan blive længere sagsbehandlingstid. Politiet skal nok behandle dem, men det kan godt tage længere tid end normalt,” siger politiinspektør, Kim Kliver, fra Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi.
 
Hvad synes du om distributionen af det danske politiarbejde? Skal der lægges flere kræfter ved grænsen, eller skal politiet tilbage til deres respektive politikredse?

dr.dk
Tags: 
Nøgleord: