Grønne fingre? Tjen penge på dine planter

Grønne fingre? Tjen penge på dine planter

image title: 
IKO/123rf.com
Sommeren står for døren, og det betyder for de fleste husejere, en masse timer udendørs i haven. Hvis du er vild med havearbejdet, kan du måske gøre det til en fin forretning.

For en ny trend har bredt sig og ifølge en undersøgelse fra Epinion, kan hele 40 procent af danske husejere blive fristet til at købe brugte træer, hække, planter eller jord, skriver Jubii.dk. 
 
Men inden du trækker i havetøjet alt for hurtigt, er der dog lige nogle ting, du skal være opmærksom på.

Fagekspert i havebrug og landskabsarkitektur hos Bolius Jesper Carl Corfitzen og Kim Tang, der er landskabsarkitekt hos Danske Anlægsgartnere giver deres bedste råd, til hvordan du får dine planter til at stå i fuld flor, skriver jubii.dk.
 
LÆS OGSÅ: Kvinder vil have mænd, der ligner deres brødre
 
Når du skal plante, er det bedst at gøre det i oktober samt februar, marts eller april. Skal du derimod grave dine buske op, kan det være en fordel at gøre dette om vinteren, da der her er færrest rødder, som  gør det lettere at få det hele med op.
 
Når du planter nyt, så husk at gøre hullet i jorden ekstra stort, således at planterne har 15 til 20 centimeter plads i hver side.
 
Vær desuden opmærksom på, hvorvidt du bruger sandjord eller lerjord. Planter kan vokse i begge typer jord, men flyttes dine planter fra lerjord til sandjord, skal de vandes oftere.

Generelt skal du huske, at jorden skal være våd, inden du planter.

Hvis du følger eksperternes råd, kan du let starte din egen lille planteskole.

Hvordan vedligeholder du din have?

Jubii.dk 
Tags: 
Nøgleord: