Grevinde Alexandra bærer rundt på hemmeligheder

Grevinde Alexandra bærer rundt på hemmeligheder

 Den tidligere prinsesse er ikke glad for at snakke om personlige værdier, og hun har ikke vist sig i offentligheden siden maj. Selv ikke grevindens opsigtsvækkende beslutning om at frasige sig sine 2,4 millioner kroner i årspenge har fået hende til at snakke.
 
Spørgsmål der altid har undret de fleste er eksempelvis: Hvorfor må Martin Jørgensen ikke se prinserne? Hvad har hun gjort ved sit milliondyre diadem? Hvorfor kan hun se yngre og yngre ud, som årene går? Og hvorfor blev grevinden skilt fra prins Joachim?
 
Sidste spørgsmål er et flere har undret sig over, og rygterne har svirret i årevis, men ingen uden for kongehuset ved præcis, hvad der skete i optakten til skilsmissen mellem Alexandra og Joachim.
 
LÆS OGSÅ: Kronprins Frederik ydmyget i Australien
 
Men ifølge kongehuseksperten Sebastian Olden-Jørgensen får offentligheden næppe det ærlige svar.
 
”Jeg tror aldrig, sandheden kommer frem. Hun er alt for rationel, ligevægtig og kontrolleret. Derfor har hoffet været i stand til at indgå en fornuftig og bindende aftale om, at det her holder vi for os selv. Jeg tror, hun tager den hemmelighed med sig i graven”, siger Sebastian Olden-Jørgensen om bruddet til Se og Hør.
 
Hvad er din holdning til Grevinden?

Se og Hør
Tags: