Grusom hævn: Klippede 7 millioner kroner i stykker

Grusom hævn: Klippede 7 millioner kroner i stykker

image title: 
Biran McIndoo/Flickr.com
En 85-årig østrigsk kvinde var hævngerrig og ville straffe sine arvinger. Hun efterlod dem med noget af puslespil.
 
Efter kun fem dage i sin nye ældrebolig afgik kvinden ved døden, og da personalet kom ind i hendes lejlighed, fandt de en kæmpe bunke konfetti på hendes seng.
 
Konfettien viste sig at være massevis af 100- og 500 eurosedler, som hun havde klippet i stykker og spredt ud over sin seng. Det skriver det østrigske medie Kurier.
 
En optælling afslørede, at kvinden havde klippet cirka 950.000 euro i stykker, hvilket svarer til omtrent syv millioner danske kroner.
 
LÆS OGSÅ: Bestilte 100 burgere på McDonalds med dette formål 
 
Politiet blev efterfølgende involveret i sagen, og til at starte med var det et mysterie, hvorfor kvinden ønskede at klippe alle sedlerne i stykker. Senere pegede efterforskningen dog på, at hun ønskede at straffe sine arvinger.
 
Heldigvis for arvingerne har den østrigske nationalbank forsikret dem om, at banken nok skal erstatte bunken af konfetti med nye sedler.
 
“Hvis arvingerne kan finde stumper af sedler, hvor vi kan lokalisere oprindelsen, så erstatter vi beløbet,” siger Friedrich Hammerschmidt fra Østrigs nationalbank til Kurier, og fortæller at det handler om, at beskytte arvingerne. 
 
“Hvis ikke vi gjorde det, ville vi straffe de forkerte mennesker,” siger han. 
 
Hvordan ville du reagere, hvis du fandt ud af, at de penge du skulle arve, var blevet klippet i tusind stykker?
 
Dagens.dk 
Tags: