Guide: Bevæg dig sikkert på sociale medier

Guide: Bevæg dig sikkert på sociale medier

image title: 
Foto: Vasin Leenanuruksa/123rf.com
I dag er cirka 73% af alle danskere medlem af Facebook, samt mange andre sociale medier. Det er derfor også blevet mere vigtigt end nogensinde, at være opmærksom på, hvordan man opfører sig sikkert på nettet.
 
Sikker adgang 
En ting mange har hørt og ved er, at man skal skabe et sikkert password, men hvordan gør man lige det? En måde at lave et sikkert password på er, at det skal indeholde mindst otte tegn, både store og små bogstaver, et eller flere tal, og så skal det helst ikke indeholde personlige oplysninger, såsom cpr-nummer, fødselsdato, børn eller kæledyrs navne.
 
Det kan desuden også være en fordel, at have forskellige passwords til sine konti, som kan være de sociale medier eller mails. Dette sikrer dig mod, at hackere kan få adgang til alle dine konti, hvis de har fået fat i dit kodeord.
 
Det er vigtigt at huske på, at logge af sine profiler, hvis man ikke befinder sig på en privat computer. Logger man ikke af en offentlig computer, kan dette betyde, at andre kan få adgang til dine følsomme oplysninger. 

 
LÆS OGSÅ: Danskere: Kolleger giver større glæde end løn
 
Klik med omtanke
Du skal passe på med at klikke på links over Messenger, chat, i fora og på sociale medier, hvis du ikke er hundrede procent sikker på, at linket er ægte. Eksempelvis må du aldrig give en Facebook applikation tilladelse til at få oplysninger fra din profil, for at du kan se en video eller hjemmeside. Dette kan nemlig betyde, at linket kan gøre skade på din computer, hvis det bliver åbnet.
 
For at sikre sig, at disse skadelige ting, der florerer på nettet, ikke vil gøre skade på din computer, kan det også være godt at få installeret en firewall eller et antivirusprogram. En firewall er et værn mod ubudne gæster, der ikke skal ind og få fat i dine data på computeren, mens antivirusprogrammet løbende undersøger din computer for eventuelle virus.
 
Del ikke alt       
Det kan til tider være farligt at dele for meget af sit privatliv på sociale medier som Facebook. Eksempelvis har man hørt om sager, hvor folk har haft indbrud under ferien, men de har ikke modtaget erstatning fra forsikringen, fordi man har delt feriebilleder på sociale medier, der har gjort det klart for tyve, at man ikke befandt sig i hjemmet.
 
Så vær generelt varsom med at dele for meget af dit personlige liv, så det er tilgængeligt for alle.
 
Hvordan udviser du sikker adfærd på nettet?