Gymnasium deler etniske danskere fra tosprogede elever

Gymnasium deler etniske danskere fra tosprogede elever

image title: 
Foto: Diego Cervo/123rf.com
Langkaer Gymnasium i Aarhus har i et forsøg på at holde på de etniske danskere inddelt de nye klasser efter etnicitet.
 
Dette har betydet, at de nye 1.g’ere på gymnasiet allerede er blevet opdelt i grundforløbet, hvor elever, der er tosprogede udgør fire klasser, mens de resterende elever bliver fordelt i tre klasser.
 
Langkaer Gymnasium tog valget, fordi de ikke ville have syv klasser, hvor etniske danskere er i klart mindretal, men også for at gøre gymnasiet mere attraktivt for etniske danske elever.
 
I de seneste år har Langkaer Gymnasium fået markant flere tosprogede elever, og de udgør nu 74 procent af det samlede antal elever. For ti år siden lå procentdelen på kun 29.
 
Rektor på Langkaer Gymnasium, Yago Bundgaard, fortæller, at de danske elever i klasserne ikke kan spejle sig i deres klassekammerater, og det kan derfor være svært at fastholde dem på gymnasiet.
 
LÆS OGSÅ: Sophie Løhde: Regionerne har ansvaret for travle sygehuse
 
”Vi gør ikke det her for at diskriminere men for at skabe de rigtige rammer for integration. Det kræver nemlig et afbalanceret forhold mellem elevgrupperne, så der kan opstå et samspil,” siger han til DR.
 
Elevrådsformanden på gymnasiet, Jens Philip Yasdani, fortæller, at det ikke er en beslutning eleverne er blevet indviet i.
 
Han kalder beslutningen for symptombehandling, og mener, at vi er vidne til et mere polariseret samfund, men indrømmer dog også, at elevsammensætningen på gymnasiet er så skæv, at det er et integrationsmæssigt problem.
 
I Danmark er der frit gymnasievalg, hvor man i princippet kan vælge et hvilket som helst gymnasium, om det så er 2 eller 20 kilometer væk.
 
Er integrationsproblemet blevet så stort, at man bliver nødt til at lave flere etnisk opdelte klasser i fremtiden? 

DR
Tags: 
Se debatter