Hård dansk rapper afslører romantisk nyhed

Hård dansk rapper afslører romantisk nyhed

image title: 
emprize/123rf.com
Den danske rapper Clemens har til trods for det hårde ydre også en romantisk side. Den viste han på en romantisk ferie til Venedig, hvor han friede til sin kæreste Maria Le.

Den 37-årige rapper er dog ikke meget for at afslører detaljerne om præcis, hvordan frieriet fandt sted.

”Det var i Venedig, og så må I selv regne resten ud,” fortæller den kække rapper til Se og Hør.

Clemens vil heller ikke fortælle yderligere om, hvornår og hvor selve brylluppet finder sted.

LÆS OGSÅ: Kom med til bryllup hos Familien fra Bryggen

Men én ting kan rapperen løfte sløret for og det er, at sangeren Lukas Graham med garanti får en invitation til brylluppet.

”Jeg vil gerne have Lukas Graham til at spille til brylluppet, men jeg skal lige have ham hjem fra verdensturneen først,” fortæller rapperen til Se og hør. 

Noget kunne tyde på, at selve brylluppet ikke fylder så meget for Clemens, der allerede føler, at han er gift med kæresten, han har kendt igennem seks år, og som er moren til hans søn Legolas.

”Jeg har været så heldig at finde hende, jeg vil have. Oppe i mit hoved, er vi allerede gift,” fortæller han til Se og Hør.

Hvordan tror du, at frieriet fandt sted?

Se og hør
Tags: 
Nøgleord: