Halloween: Her er de uhyggeligste film

Halloween: Her er de uhyggeligste film

image title: 
Romolo Tavani/123rf.com

Dagene bliver kortere, koldere og mørkere og den 31. oktober slippes mørkets magter løs til  Halloween.

Hvis du endnu ikke er helt klar til Halloween, giver redaktionen dig her, vores bud på de absolut mest tåkrummende gyserfilm, du med fordel kan se, for at komme i den rette stemning.

When a stranger calls

Filmen handler om en babysitter, der passer børn i et stort hus, men da børnene er faldet i søvn begynder en ukendt person at ringe. Babysitteren kontakter alarmcentralen, der finder frem til at opkaldene kommer inde fra huset, og babysitteren må kæmpe for livet.

Nattens dæmoner
I denne gyser flytter et par ind i en faldefærdig landejendom, hvor der hurtigt begynder at ske mærkværdige ting. Parret kontakter to efterforskere af paranormale begivenheder, der hurtigt finder ud af, at området er hjemsøgt af sataniske væsener, som har udset parret som mål.

Saw
Hvis du er til en af de helt klamme gysere, skal du ikke gå glip af Saw. Her vågner to mænd lænket til et underjordisk badeværelse i hver deres ende af rummet uden at kunne huske, hvordan det er sket. Midt i rummet er en død person, og de to mænd finder hurtigt ud af, at de er brikker i et sygt spil, hvor den ene skal dræbe den anden for at overleve.

LÆS OGSÅ: ’Pretty Woman’ laves til musical

Paranormal Activity
Filmen handler om et ungt par, der flytter ind i et lille hus, hvor der pludselig begynder at ske underlige ting i deres soveværelse om natten. Parret føler, at der er en skabning tilstede, som er mest interesseret i kvinden. Manden får installeret en videokamera, som afslører præcis, hvad der sker om natten.

Texas Chainsaw Massacre
Hvis du vil se den absolut mest blodige og vanvittige gyserfilm i tidens løb, er det denne, du bør give dig i kast med. Filmen handler om et kærestepar, der sammen med kvindens handicappede bror tager sydpå i en autocamper for at besøge søskendeparrets rødder. De ender på en øde egn, hvor deres bedsteforældre levede, og pludselig får de uønsket selskab.

Halloween
Som titlen antyder, er denne film perfekt til at skrue op for uhyggen. Filmen handler om en sindsforstyrret mand, der er flygtet fra et sindssygehospital og tager tilbage til den by, hvor han som 10-årig dræbte sin stedfar, storesøster og søsterens kæreste og han er ikke færdig endnu. 

Husk at du også kan deltage i vores Halloween-konkurrence og vinde slik for 500 kroner, se mere her. 

​Hvad er din fortrukne gyserfilm?


Tags: