Han er 84, hun er 24: Har kærlighed ingen alder?

Han er 84, hun er 24: Har kærlighed ingen alder?

image title: 
Foto Andrey Bayda/123rf.com
Han har seks børn, tre børnebørn og forliste ægteskaber i bagagen, alligevel har 84-årige Ivan Krasko giftet sig med den 24-årige Natalia Shevel.

Parret mødte hinanden på universitetet i Sankt Petersborg i Rusland, hvor Ivan Krasko underviste den 60 år yngre Natalia. Hun begyndte at sende ham kærlighedsdigte og herefter blomstrede romantikken.
Men ifølge Ivan Krasko er aldersforskellen ligemeget:

"For os har det ingen betydning. Hun er meget intelligent, og har en stærk vilje. Vi befinder os begge på det samme intellektuelle, spirituelle og følelsesmæssige niveau," fortæller han til det amerikanske medie New York Daily News.

LÆS OGSÅ: Far smed 3-årig søn i vaskemaskinen

Han har desuden udtalt, at de begge ønsker at få børn sammen, og at de slet ikke kan holde ud at undvære hinanden, derfor er de flyttet sammen i hans lejlighed i midten af Moskva.

Ivan Krasko er et kendt navn i Rusland, da han har medvirket i både film og tv-serier. Der har derfor svirret rygter om, at Natalia kun gifter sig på grund af pengene, hvilket Ivan Krasko afviser, men bekræfter, at hun ikke har noget arbejde.

Hvad synes du? Har kærlighed ingen alder?

B.T.
 
Tags: 
Se debatter