Har du det elselskab, der passer bedst til dig?

Har du det elselskab, der passer bedst til dig?

I Danmark har du som elkunde mange muligheder, når det kommer til at vælge imellem elselskaber. Uanset hvor i Danmark du bor, har du omkring 50 elselskaber at vælge imellem, og det kan derfor godt være en udfordring, at vælge det bedste for dig. Derfor får du her 4 anbefalinger til at vælge det rette elselskab.

Sponsoreret indhold

Kig efter dette, når du skal vælge elselskab

Du kan i princippet udskifte dit gamle elselskab med et andet hver måned, hvis du vil, men i praksis vil det være et unødigt bøvl med opsigelsesvarsel, oprettelse af PBS-betaling osv.
At finde det elselskab, der passer bedst til dig, kan til gengæld godt være en udfordring. Derfor får du her nogle anbefalinger, du kan bruge, når du skal finde et nyt elselskab:

1. Prisen på strøm

Det er en fordel at kende til dit eget elforbrug, når du skal sammenligne priserne hos de forskellige elselskaber. Kig på dit forbrug af strøm, og hvor meget du betaler for den. Derefter kan du kigge på elselskabernes rene elpris for at sammenligne, hvem der er billigst. Det er vigtigt at huske, at afgifter til staten og nettariffer er de samme for dig, uanset hvem du vælger som elleverandør. 

2. Hvilken type el ønsker du?

Går du op i miljøet, vil det være en god idé at tjekke, om elselskabet tilbyder grøn strøm fra vand, vind og lignende. Kig efter ”grønne blade” som indikerer om produktet er klimavenligt. Læs mere om, hvorfor du bør overveje grøn strøm senere i artiklen. 

3. Overvej elselskabets historie og brugeranmeldelser.

Eftersom der findes mange forskellige elselskaber i Danmark, kan det være en god idé at læse om elselskabernes historie og brugeranmeldelser. Til dette formål kan du både tjekke forbrugerombudsmandens hjemmeside og Trustpilot.dk. På forbrugerombudsmandens hjemmeside kan du tjekke, om elselskabet har nogen aktuelle klagesager, og på Trustpilot.dk kan du tjekke, hvad kunderne mener om elselskabet. 

4. Overvej, om du vil støtte et lokalt selskab.

Ønsker du at støtte dit lokale elselskab, kan du nemt tjekke op på elselskabernes adresse på deres hjemmeside. Nogle elselskaber interesserer sig også for at støtte op om lokalområdet, blandt andet ved at støtte lokale sportsforeninger. 

Overvejer du at skifte elselskab, kan du hos AURA læse mere om, hvad du skal være opmærksom på.

Derfor bør du vælge grøn strøm.

I Danmark er vi blandt de førende lande indenfor vindenergi, og ifølge Energinet, der ejer elnettet i Danmark, dækkes over halvdelen af Danmarks elforbrug af grøn energi. Grøn energi kommer fra naturlige energikilder som vand, vind og sol. Disse former for energikilder er vedvarende, hvilket betyder de naturligt genopfyldes, i modsætning til fossile brændstoffer der ikke kan genbruges.
Grøn energi er derfor også kendetegnet ved at udlede minimale mængder af CO2, og er den mest miljøvenlige form for energi. Så hvis du går op i miljøet, bør du vælge grøn strøm. Ved at gøre dette, lægger du også pres på beslutningstagere om, at de skal droppe fossile energikilder og producere mere grøn strøm.

Der er derfor flere faktorer, du skal tage med i dine overvejelser, når du vælger elselskab. Med disse anbefalinger bliver det dog nemmere at vælge det rigtige elselskab for dig.
Tags: