Har du lige fået kørekort? Her er alt du skal have styr på

Har du lige fået kørekort? Her er alt du skal have styr på

Man kan nemt komme til at tænke at det der med at få kørekort, da umuligt kan være så kompliceret. Man får da sikkert bare stukket et kort i hånden og så kan man køre bil. I teorien er det så simpelt. Men der er også en masse regler der følger med det at have kørekort, som kan være rigtig gode at sætte sig ind i, når man først har fået kortet i pungen.
Det gælder både om hvad du skal eller ikke skal gøre, når du har fået kørekort. Du ved sikkert allerede at hvis du køre dumt bil, så kan du risikere et klip i kørekortet. Men hvad er de præcise færdselsregler egentligt? Hvilke dumheder kan resultere i et klip i kørekortet? Og hvad gør man efter ens kørekort er blevet klippet?

Alt det du ikke skal gøre

Vil du ikke have klip i dit kørekort er en helt simpel løsning blot at følge reglerne. Overskrider du ikke færdselsreglerne, behøves du ikke bekymrer dig om hvilke regler der kan resultere i et klip i kørekortet.
Kort fortalt får du klip i kørekortet hvis du laver grove lovovertrædelser i trafikken. Det kan fx være at overskride hastighedsgrænsen med 30% eller mere. Det kan være at bruge håndholdt mobil mv. under kørslen, eller at være påvirket af enten alkohol, hash eller andre euforiserende stoffer.
Ovenstående regler kommer sikkert ikke som nogen overraskelse. Men viste du at du også kan få klip i kørekortet ved at undlade at spænde børn under 15 år fast efter reglerne? Eller ved kørsel med for kort afstand til forankørende?
Der er mange flere regler der kan resultere i et klip i kørekortet, end de fleste danskere nok er opmærksom på, så det kan derfor være en rigtig god ide at læse op på færdselsreglerne, bare for at være på den sikre side, så man ikke pludselig en dag får en grim overraskelse over noget man egentlig ikke troede var så grov en lovovertrædelse.
Det lyder måske som en voldsom straf for noget som de fleste nok ville se som ingenting, men når man bevæger sig rundt i trafikken er der desværre rigtig meget der kan gå galt, og det er ikke kun en selv der kommer i fare hvis man ikke følger reglerne, men også folk omkring dig.

Alt det du skal gøre

Nu hvor du har helt styr på alt det du ikke skal gøre, når du endelig får lov til at køre bil, så kan du begynde at tænke over hvilke ting der så egentlig skal gøres, efter du har fået dit kørekort.
Udover at du selvfølgelig skal bestå både køre- og teoriprøven for at kunne få kørekortet i første omgang, er der også ting du skal huske at gøre efter kørekortet, er i hus.
Vigtigst af alt er nok at være opmærksom på udløbsdatoen på dit kørekort. For nøjagtig ligesom med både sygesikringskort, pas og broccoli, så har dit kørekort også en udløbsdato, hvorefter det ikke længere er gyldigt. Køre du i bil med ugyldigt kørekort, skal du regne med at få en bøde på flere tusinde kroner. Og sådan en er ikke sjov at betale.
Det er derfor vigtigt at du husker at få lavet en fornyelse af kørekort. Der er nogle forskellige faktorer der spiller ind i længden på gyldighedsperioden på dit kørekort. Når du fylder 75 begynder du at skulle forny dit kørekort hvert andet år, og udover at indlevere dit kørekort og ansøgningsblanket, skal du også indlevere en lægetest.
Hvis du er under 75 men lider af en form for sygdom eller kognitive problemer, kan embedslægen bedømme at din gyldighedsperiode skal forkortes, og du derfor oftere skal have fornyet dit kørekort.
Tags: