Hemmelig politivideo frigivet

Hemmelig politivideo frigivet

image title: 
Foto: Ekstra Bladet
I to år har politiet i Gardena, Californien forsøgt at hemmeligholde videoen, men den er netop blevet frigivet for at offentligheden kan se, hvad der i virkeligheden skete den aften, hvor den 34-årige Ricardo Diaz Zeferino for to år siden blev skudt ned af politiet.
 
Episoden fandt sted i Los Angeles den 2. juni 2013, hvor politiet rykkede ud efter at have modtaget en anmeldelse om et cykeltyveri.
 
Ricardo Diaz Zeferino blev sammen med to venner stoppet af politiet, da han var under mistanke for cykeltyveriet. Han var tydeligvis beruset, og i videoen råber betjentene adskillige gange, at Ricardo skal holde hænderne i vejret.
 
Han forsøgte at forklare betjentene, at han ikke var skyldig i anklagen om at have stjålet en cykel. Men da Ricardo på et tidspunkt tog armene ned for at tage sin kasket af, skød politiet ham otte gange og han døde på stedet.
 
LÆS OGSÅ: Anholdt for at oplade sin mobil
 
Mistanken om cykeltyveri viste sig senere at være ubegrundet.
 
Politiet har efterfølgende ønsket at holde videoen hemmelig, men efter at Ricardos familie efterfølgende fik erstatning på 4,7 millioner dollars, mente dommeren, at videoen havde offentlig interesse, og den blev derfor frigivet.
 
“Det faktum, at de (politibetjentene, red.) har brugt byens indtægter - og sandsynligvis skatteborgernes (på erstatningen, red.) - forstærker kun offentligheden interesse i at se videoen, skriver dommeren,” Stephen Wilson, i sin kendelse.
 
“Desuden kan tiltalte ikke give gyldige argumenter for at dække over videoerne og dermed undgå at komme i forlegenhed,” skriver han.
 
ADVARSEL: Videoen indeholder voldsomme optagelser
Du kan se videoen her
 
Hvad er din holdning til episoden? Var der grundlag for at skyde Ricardo?
 
Ekstra Bladet
Tags: 
Nøgleord: