Her er de farligste ting danskerne gør bag rattet

Her er de farligste ting danskerne gør bag rattet

image title: 
Foto: dolgachov/123rf.com
Skrive sms’er, justering klimaanlægget og skiften af radiokanal.
 
De fleste bilister kan nikke genkendende til at have gjort en af disse ting, mens de kører bil. Ofte er det denne uopmærksomhed bag rattet, som forårsager de fleste ulykker. Rådet for Sikker Trafik har lanceret en ny undersøgelse, hvor har udspurgt 1002 bilister i hele landet om, hvad de oftest gør samtidig med kørslen.
 
”At taste et nummer ind på sin mobil, læse, skrive eller række ud efter ting i bilen er nogle af de mest risikable uopmærksomme handlinger, man kan gøre, når man sidder bag rattet og kører i trafikken. Problemet er, at man både kigger væk fra trafikken, har fjernet den ene hånd fra rattet og mentalt også er fraværende og ikke opfatter, hvad der sker omkring en i trafikken,” siger Mette Møller, der er seniorforsker ved Transport DTU til TV2.
 
LÆS OGSÅ: 200 danskere ledte efter Emilie i weekenden
 
Herunder finder du listen over de farligste ting danskerne gør i bilen:
 
1. Nummerindtastning på håndholdt mobil: Risikoen for uheld stiger 12 gange.
2. Læse/skrive: Risikoen for at ende i uheld stiger cirka 10 gange.
3. Række ud efter genstande i bilen: Risikoen for uheld stiger cirka 9 gange.
4. Sms: Risikoen for uheld stiger cirka 6 gange.
5. Justering af klimaanlæg eller radio: Risikoen for uheld er cirka fordoblet.
6. Samtale på håndholdt mobil: Risikoen for uheld er cirka fordoblet.
7. Spise/drikke: Risikoen for uheld er cirka fordoblet.
 
Hvor mange af tingene kunne du krydse af listen?  
 
TV2
Tags: 
Nøgleord: