Her er den: Kæmpe hval spottet i Øresund

Her er den: Kæmpe hval spottet i Øresund

image title: 
Foto: Jan-Dirk Hansen/123rf.com
Det var et sjældent syn en gruppe venner delte på årets første sejltur i Øresund mandag eftermiddag.
 
Gruppen af mænd var ikke nået langt fra Hornbæk havn, før de mødte et ganske usædvanligt væsen. En kæmpe pukkelhval dukkede op fra havets overflade med tydelige udåndingssprøjt og i gang med at spise dagens måltid, der består af sild og makrel.
 
Det skriver Helsingør Dagblad.
 
”Vi havde slukket motoren og sejlede stille og fredeligt lige ved indsejlingen til storskibsruten gennem Øresund. En hørte et blåst. Vi tænkte, at det var et marsvin. Men så så vi, at det bestemt ikke var et marsvin, men en stor hval,” fortæller Stig Rostgaard, der til daglig arbejder for Fiskeøkologisk Laboratorium, som har fokus på bedre vandmiljø i søer, vandløb og kystnære områder, og tilføjer:
 
LÆS OGSÅ: Nu hæver politikerne deres løn og pensionsalder

”Den lå helt roligt i overfladen med snuden mod Helsingør og åndede stillede og roligt med blåst med fint springvand på.”
 
Pukkelhvalen er en del af bardehvalernes familie og kan blive op til 15 meter lang og kan veje op til 30 ton.
 
Da Stig Rostgaard og vennerne senere startede motoren, fortrak hvalen. Men Rostgaard gav dog hurtigt besked til Jens Peder Jeppesen, chef for Øresundsakvariet ved Helsingør havn, om det store havdyr.
 
”Vi var altså lige ved at give os til at græde. Den var 12 til 15 meter. Jeg har set mange hvaler, og denne her var virkelig en stor kleppert, en gammel svend. Og den kan veje 18 til 25 tons,” siger Jens Peder Jeppesen.
 
Hvordan ville du reagere?
 
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/hvalentusiaster-i-ekstase-kaempe-pukkelhval-set-i-oeresund/6074982Ekstrabladet 
Tags: 
Nøgleord: