Her er det dyreste hus i dit område

Her er det dyreste hus i dit område

image title: 
Foto: Oleg Dudko/123rf.com
63.905.000 kroner – så stor er forskellen mellem den dyreste bolig i Danmark og det dyreste hus i byen Bylderup Bov i Sønderjylland.
 
Det viser et udtræk, Boligsiden Boliga har lavet, ifølge TV2.
 
Dermed ligger det dyreste hus i Danmark i Vedbæk, og har en udbudspris på 65 millioner kroner, og Bylderup-Bov i Sønderjylland er stedet, hvor du billigst kan komme til at eje det dyreste hus i området.
 
”Det er jo billigt i Bylderup-Bov, og det har det været alle dage. Så det tiltrækker nogle kunder, der gerne vil bo godt, billigt og naturskønt,” siger EDC-mægler på boligen i Bylderup-Bov Brian Marcussen og understreger, at det også ligger tæt på den dansk-tyske grænse.
 
I mange af landets andre små byer, er der også mulighed for at få fat i byens dyreste hus til få penge.
 
LÆS OGSÅ: 3 lækre og sunde efterårssnacks

I Agerskov er den dyreste bolig, på 240 kvadratmeter, sat til salg for 1,35 millioner kroner, og i Bælum kan du få den dyreste bolig til 1,49 millioner kroner.
 
Herunder kan du se en liste over de dyreste og billigste steder at eje det dyreste hus i området.
 
De dyreste områder
1. Vedbæk: 65.000.000
2. Svendborg: 52.000.000
3. Klampenborg: 47.000.000
4. Hellerup: 36.500.000
5. Egå: 35.000.000
 
De billigste områder
1. Bylderup-Bov: 1.095.000
2. Agerskov: 1.350.000
3. Bælum: 1.495.000
4. Jerup: 1.500.000
5. Havndal: 1.675.000
 
Hvis du vil se, hvor meget den dyreste bolig er værd i din by, så kan du finde den her.
 
Hvad var prisen for det dyreste hus i dit område?
 
TV2 
Tags: