Her er forklaringen på, hvorfor sår klør

Her er forklaringen på, hvorfor sår klør

image title: 
Foto: Pixabay
Man kan ikke undgå, at et sår på et tidspunkt vil begynde at klø.
 
Et sår klør, når det er i en helingsproces, fordi der i denne proces aktiveres såkaldte kløe-nerver i hudens yderste lag.
 
Huden indeholder mange forskellige slags nerver, der hver især er følsomme over for kulde, varme, smerte, hårde slag eller lette tryk. Kløe-nerver reagerer på meget blide mekaniske eller kemiske påvirkninger, som fx når en dråbe citronsaft prikker på huden. Ved denne type påvirkninger informerer kløe-nerver hjernen om en kløende fornemmelse. Så når hudens celler bevæger sig, aktiveres kløe-nerverne i området.
 
LÆS OGSÅ: Dette sker i din krop, når du er forelsket
 
Lysten til at klø sig udløses af en refleks i rygmarven, så vi automatisk bevæger hånden hen til det kløende område. Det er smart, da kløen dermed stopper, når vi gnider på såret, hvilket hæmmer aktiviteten fra kløe-nerverne kortvarigt.

Men klør vi hul på såret, risikerer vi at forstyrre helingsprocessen, og såret vil derfor være længere tid om at lukke sig og der opstår risiko for at få et ar.

Det sker der, når et sår klør:

1: Kløe-nerver i huden aktiveres af helingsprocessen, når såret fx trækker sig sammen. Nerverne giver hjernen besked om, at det klør.
 
2: Hjernen registrerer kløe-signalerne, så personen begynder at klø sig.Smertenerver i såret aktiveres og sender besked til hjernen om, at det gør ondt.
 
3: Hjernen modtager smertesignalerne, og et center kaldet hypotalamus forsøger at dulme smerten ved hjælp af stoffet serotonin.
 
4: Noget af serotoninen føres med blodet ned til såret. Her aktiverer serotoninen kløe-nerverne på ny, så den kløende fornemmelse bliver endnu stærkere.
 
Er du god til at holde dig fra at klø i et sår? Har du fået nogle ar, fordi du har kløet hul?
 
Illusteret Videnskab
Tags: 
Nøgleord: