Her er piloternes skrækhistorier

Her er piloternes skrækhistorier

image title: 
Foto: Kirill Cherezov/123rf.com
Det populære website Reddit er gået i en mere seriøs retning, da nogle brugere ønskede svar på nogle reelle spørgsmål fra piloter rundt omkring i verden.
 
”Hvad er det mest skræmmende øjeblik i din karriere, som passagererne har været uvidende om?” spørger en Reddit-bruger.
 
Efter dette har flere brugere, der er piloter, fortalt om episoder som ingen har vidst noget om.
 
Nedenfor har vi samlet de 8 mest uhyggelige af af dem.
 
1. Når piloten besvimer
Turbulens kan få selv de stærkeste personer til at få det dårligt, men denne pilots oplevelse topper dog de flestes. Piloten fortæller om, at han engang fik en vildfarende albue i hovedet af sin andenpilot under kraftig turbulens, hvilket resulterede i, at han besvimede.
 
2. Giftige dampe i cockpittet
Det er ikke unormalt, hvis giftige dampe fra den store maskine siver ind i cockpittet hos piloterne. Dette kan forårsage kvalme og svimmelhed, og de episoder, hvor det er sket er piloterne blevet indlagt på hospitalet.
 
3. Vulkansk akse kan true sikkerheden
Det er ikke helt ufarligt, hvis flyet er i nærheden af en vulkan. Dette kan nemlig forårsage at sten-og glaspartikler flyver rundt i luften, og kan i værste tilfælde trænge gennem vinduerne eller skade motoren.
 
LÆS OGSÅ: Skønhedens pris: Fik sprøjtet cement i ansigtet

4. Vinduet i cockpittet røg ud
Denne historie stammer fra en Reddit-bruger, hvis mor var på besøg i cockpittet, da et vindue faldt ud. Dette var heldigvis efter landing, men det er dog sket, at et flyvindue er faldet ud under turen. Det skete i 1990, hvor en kaptajn angiveligt var blevet suget ud af vinduet, men han blev heldigvis grebet i sine ankler af flypersonalet inden han røg helt ud.

5. Bombetrusler
En pilot fortalte om en tur, hvor de modtog en besked om, at der var en bombe ombord på flyet, mens de fløj over havet. Han kunne ikke stille noget op og håbede bare på, at det var falsk alarm.
 
6. Tæt på kollision med andre fly – i luften
Det sker at piloter oplever episoder, hvor de er tæt på kollision med andre fly i luften. Når denne pilots passagerer spørger til dette, svarer han ærligt, men fortæller aldrig HVOR tæt de var på hinanden, da det kan have været skræmmende tæt på at gå galt.
 
7. Tæt på kollision med andre fly – på jorden.
Det kan også ske, at man på landingsbanen er ved at støde sammen med andre fly. Dette skete for en pilot, hvor de to fly var så tæt, at piloterne kunne se hinandens forskrækkede ansigter.
 
8. Når de mister udsynet
Regn kan have mange ulemper med sig – specielt for piloter. Når regnen er tæt og kraftig, blokerer det for piloternes udsyn, og dette er ikke godt – specielt ikke under landing!
 
Kendte du til nogle af disse hemmeligheder? 

MetroXpress
Tags: