Her er politiets teori om forsvundne Emilie

Her er politiets teori om forsvundne Emilie

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Det er efterhånden ved at være to måneder siden, den dengang 17-årige Emilie Meng forsvandt på vej hjem efter en bytur. Efter hun sagde farvel til sine veninder på Korsør Station omkring klokken 4, har ingen set hende. Som tiden går, svinder håbet om at finde den forsvundne pige i live.

Trods flere eftersøgninger både til lands og vands, står politiet stadig uden nogen afgørende spor i sagen.

LÆS OGSÅ: Nu rykkes hashhandlen ind i andre bydele
 
”Man bliver nødt til at forvente det værst tænkelige, og det er, at hun er blevet udsat for en forbrydelse,” siger tidligere drabschef på Rejseholdet, Kurt Kragh, i det nye program ’Krimicentralen’ på TV3.

Han forklarer desuden, at fordi det er så længe siden, at Emilie forsvandt, forventer politiet ikke længere at finde hende i live.

”Det er det, man arbejder ud fra, men det bryder man sig bare ikke om at sige,”  siger han, men understreger, at politiet til det sidste håber at finde hende i live.

Familien har udlovet en dusør til den person, som leder dem på sporet af Emilie.

Hvad er din teori om, hvad der er sket med Emilie?

BT 
 
 
 
 
 
 
Tags: