Her er svaret på de vildeste flymyter

Her er svaret på de vildeste flymyter

image title: 
Foto: kasto/123rf.com
Har du nogensinde tænkt over, om nogle af de flymyter, man hører fra tid til anden, virkelig holder stik? Flyselskabet KLM afslører nu i en pressemeddelelse, hvilke flymyter, der er hold i, og hvilke der er det pure opspind:
 
Du kan ikke lufte ud
Har du nogensinde hørt om nogen, der har åbnet flyets døre under flyvningen? Nej? Så er det nok fordi myten er falsk. Oppe i de høje luftlag er der så stor forskel på lufttrykket indeni og uden på flyet. Derfor er det umuligt for selv den stærkeste passagerer at åbne og ’lufte ud’.
 
Du bliver fuldere i luften
Den er god nok. Fordi trykket i kabinen er lavere end på jorden, kan du godt føle dig mere beruset over din drink, end du egentlig plejer. Dog bliver alkoholmængden i kroppen aldrig højere, bare fordi du befinder dig i luften.
 
Opfør dig ordentligt
Lad være med at lave en scene i luften. Kabinepersonalet har nemlig lov til at arrestere en passager på kaptajnens ordrer. Ser kaptajnen dig som en trussel mod flysikkerheden, kan du risikere at blive smidt i flyets håndjern og blive afleveret til politiet, når i lander.
 
Du kan ikke sidde fast
I hvert fald ikke på toilettet. Vakuummet i et flytoilet opstår kun i bunden af toilettet. Derfor er det kun toilettets indhold og ikke din bagdel, der suges ned i opbevaringstanken.
 
LÆS OGSÅ: Adoption gik igennem med hjælp fra Snehvide
 
Vær ikke bange for vejret
Selvom det kan føles ubehageligt med lyn og torden i luften, så sætter det ikke flyets overordnede sikkerhed i fare. Det kan dog skabe lidt turbulens og skade nogle af flyets systemer.
 
Ingen særbehandling
Børn født på fly kan desværre ikke flyve gratis resten af livet, som myten siger. Dog sker det så sjældent, at nogle flyselskaber i enkelte tilfælde har tilladt det.
 
Række 13
Der er mange fly, der ikke har række 13. Dette er ikke på grund af overtro, men fordi man ikke vil gøre passagerne unødvendigt skræmte.
 
Hvilke myter har du hørt i forbindelse med at flyve?
 
Ekstra Bladet
 
Tags: 
Nøgleord: