Her får du det perfekte juletræ

Her får du det perfekte juletræ

image title: 
famveldman/123rf.com
Der er kun lidt over én uge til juleaften, og hvis du endnu ikke har købt et juletræ, men overvejer at anskaffe dig et så læs med her, og få en række gode råd til hvilket træ du skal vælge, og hvordan du skal opbevare det.

”Det afgørende er jo, at træet er frisk, hvis det ikke skal drysse, så jo senere du henter det, jo større er sandsynligheden for, at det er frisk - i hvert fald hvis du selv skover det,” siger Claus Christensen direktør i Danske Juletræer, som er foreningen af danske juletræsavlere til BT.

Hvis du derimod ikke vil fælde juletræet selv, men køber det af en juletræssælger, bør du ryste træet let for at tjekke om det drysser.

Derudover skal du være opmærksom på, hvilken juletræsart du køber.

LÆS OGSÅ: Så mange vinder på skrabejulekalenderen

”Nordmannsgran drysser ikke nær så let som rødgran, blågran og omorikagran. De træer, der tilhører granslægten, har tilbøjelighed til at drysse mere end ædelgranslægten,” fortæller Claus Christensen.

Når du har købt dit juletræ, er det vigtigt, at du opbevarer det korrekt.

”Man skal forhindre udtørring, så man stiller det i skygge og ikke i solen og ikke et stormfuldt sted. Og så skal man give det vand,” siger Claus Christensen og fortsætter:

”Køber man det på en stadeplads, så er det en god idé at skære to til tre centimeter af, fordi harpiksen har lukket de kar, der skal suge vandet op.”
Hvis du gerne vil have træet ind i god tid, så er det vigtigt, at du vælger den helt rigtige juletræsfod.

”Hvis man kan lide at tage træet ind tidligt, så er det vigtigt at bruge en fod med vand i, og man skal huske, at det kan optage en hel liter i døgnet, så man skal fylde efter,” siger Claus Christensen.

Hvor køber du juletræ?

BT 
 
Tags: 
Nøgleord: