Her skal du passe ekstra meget på terror

Her skal du passe ekstra meget på terror

image title: 
Foto: Jan Kranendonk/123rf.com
Terror påvirker danskernes valg af rejsedestination, viser en undersøgelse som YouGov har lavet for Skov Rejser. Faktisk ligger terror os så meget på sinde, at det får over halvdelen af alle danskere til at fravælge en rejsedestination.

Det skriver TV 2.

De seneste års stigende terrortrussel har fået Udenrigsministeriet til at advare generelt mod terror i sine rejsevejledninger, men nogle steder er der særlig høj risiko.

“Ud over den generelle terrortrussel i store dele af verden er der, som følge af militante islamisters skærpede fokus på Danmark, en risiko for, at danskere og danske interesser kan blive mål for terrorangreb og bortførelser visse steder i udlandet. Det gælder særligt i tilfælde, hvor personer eller interesser umiddelbart kan identificeres som danske, skriver ministeriet i vejledningerne.”

Baseret på Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan du herunder se, hvor i verden du skal være særligt opmærksom på risikoen for terror.

I Egypten frarådes alle ikke-nødvendige rejser, og der er generelt høj risiko for terrorangreb, men særlig på den nordlige del af Sinai-halvøen, hvor en terrorgruppre har bekendt sin støtte til Islamisk Stat, er der høj risiko for terror. Udenrigsministeriet anbefaler, at man udviser forsigtighed ved turistattraktioner, hoteller og offentlige bygninger samt på steder, hvor store folkemængder samles.

Også i Thailand er der en generel risiko for terror, og danskere bør derfor udvise forsigtighed ved regeringsbygninger og turistattraktioner. Alle rejsende til Thailand opfordres til at registrere sig på Danskerlisten.

I Tyrkiet, hvor 41 for nyligt blev dræbt i et terrorangreb i en lufthavn i Istanbul, vurderer Udenrigsministeriet, at der er en betydelig risiko for terror. Er du i Tyrkiet, opfordres du til at udvise agtpågivenhed og holde dig opdateret via lokale og internationale medier samt følge lokale myndigheders anvisninger.

Andre lande på Udenrigsministeriets liste over lande med terrorrisiko er:
 
  • Afghanistan
  • Bahrain
  • Bangladesh
  • Burkina Faso
  • Etiopien
  • Filippinerne
  • Indien
  • Indonesien
  • Irak
  • Israel
  • Jordan
  • Kenya
  • Libanon
  • Libyen
  • Mali
  • Marokko
  • Mauretanien
  • Nigeria
  • Pakistan
  • Rusland
  • Saudi-Arabien
  • Somalis
  • Syrien
  • Tunesien
  • Uganda
  • Yemen

Påvirker risikoen for terror dine ferieplaner?

TV 2
Tags: 
Se debatter