Hjemløs afleverede tabt pung – fik job og bolig

Hjemløs afleverede tabt pung – fik job og bolig

image title: 
Foto: Katarzyna Białasiewicz/123rf.com
Den 44-årige Waralops liv ændrede sig fra den ene dag til den anden, da han fandt en pung, som en velhavende mand havde tabt ud af lommen i nærheden af den station, hvor Waralops tilbragte natten.
 
Han skyndte sig at samle pungen op, hvorefter han prøvede at indhente manden. Desværre kunne han ikke følge med, og stod derefter tilbage med hittegodset.
 
Waralops havde knap 200 kroner til dagen og vejen, og kunne med pungens indhold på knap 4000 kroner, holde sig mæt i lang tid. Men alligevel besluttede han sig for, at aflevere pungen tilbage til sin rette ejer, så han gik til den nærmeste politistation og afleverede pungen.
 
Politiet ringede derefter til ejermanden, den 30-årige fabriksejer Niity Pongkriangyos, som ikke havde opdaget, at han havde tabt sin pung.
 
LÆS OGSÅ: Svenskere amok over reklame: Er den over stregen? 

Oprindeligt ville han havde givet en findeløn på 400 kroner til Waralops, men senere fandt han en meget større måde at sige tak på.
 
”Min første reaktion var ‘wow’, hvis det havde været mig uden penge og i den situation, så ville jeg højest sandsynligvis selv have beholdt pungen. Waralop var hjemløs og havde kun få mønter på lommen, men alligevel indleverede han pungen. Det er virkelig et godt og ærligt menneske. Præcis sådan et menneske, som jeg har brug for som medarbejder,” siger Niity Pongkriangyos.
 
Niity Pongkriangyos bestemte sig for at belønne Waralops med et arbejde på hans fabrik, der sikrede ham 2000 kroner måneden, samt en lejlighed, så han ikke længere skal bo på gaden.
 
Hvad er den bedste gerning du har gjort for nogen? 

BT 
Tags: