Hjemløs: Seksårig ydmygede os

Hjemløs: Seksårig ydmygede os

image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Lovprisningerne af seksårige Hailey ville ingen ende tage, efter det på de sociale medier kom frem, at hun havde brugt sine lommepenge på cheeseburgere til hjemløse. Der var også dem, der mente, at historien var opsat af pigens mor, men generelt var reaktionerne positive.

Det ændrer sig måske, når man hører historien fra den anden synsvinkel – de hjemløses. I Facebook-tråden, hvor Haileys bedrift diskuteres, fortæller hjemløse Susie Thomsen, at det ikke er en specielt god oplevelse for de hjemløse at få mad fra fremmede:

”Jeg bliver nødt til at give mit besyv med. For i kampen om at have verdens mest vidunderlige og uselviske unge, udstiller de mødre, de hjemløse,” skriver hun i Facebook-tråden og fortsætter:

LÆS OGSÅ: 6-årigs gode gerning betvivles

”Jeg er selv hjemløs og det bliver ofte diskuteret hos os. Det er SÅ ydmygende og marginaliserende at blive kontaktet af alverdens medier, fordi man har modtaget en cheeseburger eller en agurk. I øvrigt får vi mad.”

I stedet for at forsøge at tilfredsstille de hjemløses fysiske behov bør man i stedet forsøge at pleje deres psykiske behov, hvis man vil gøre en god gerning, mener Susie Thomsen:

”Hvis man virkelig vil gøre en forskel, giver man et kram og lytter til historien bag,” skriver hun.

Hvad mener du om hjemløse Susies synspunkter? Er hun utaknemmelig?

Ekstra Bladet