Hjemmerøvere på spil: De lyser dig i øjnene

Hjemmerøvere på spil: De lyser dig i øjnene

image title: 
Alexander Kirch/123rf.com
Natten til søndag fik en 67-årig mand fra Esbjerg sig noget af en forskrækkelse, da han pludselig blev vækket af to hjemmerøvere, der stod og lyste ham i øjnene med en lommelygte og truede ham med en kniv. Det skriver BT.

Dernæst brugte røverne ti minutter på at gennemsøge lejligheden.

Mændene havde selv låst sig ind i mandens stuelejlighed med en nøgle, som de havde fået adgang til via en opbrudt nøgleboks.

De lykkedes mændene at finde mandens bilnøgler og stjæle hans bil. Da manden søndag morgen blev opmærksom på, at hans bil var væk, anmeldte han røveriet.

LÆS OGSÅ: Pas på: Politiet jagter disse bilister

Manden har kun været i stand til at give et sparsomt signalement af røverne, der beskrives som to mænd mellem 20-30 år.

Den ene røver var omkring 180 høj og talte dansk, mens begge røvere var iført mørkt tøj.

Politiet har igangsat en eftersøgning for at finde den stjålne bil, der er en sølvmetallic Seat Toledo, årgang 2003 og med registreringsnummeret VH 36820.

Hvis du har set bilen, bedes du rette henvendelse til politiet.

Hvordan sikrer du dig mod røveri?

BT 
Tags: 
Nøgleord: