Hun giver sine mobbere baghjul med denne kommentar

Hun giver sine mobbere baghjul med denne kommentar

image title: 
Foto: Facebook
Lynelle Cantwell er 17 år gammel og går i skole i hjembyen Torbay i Canada.
 
Hun fandt en dag ud af, at der var blevet lavet en undersøgelse på internettet om, hvilken pige fra hendes skole, der var den grimmeste. Da hun fandt ud af, at hun var nævnt, blev hun virkelig vred.
 
På listen var der mange pigenavne, og hun tænker derfor på, hvor mange, som nu kan blive rigtig kede af resultatet.

LÆS OGSÅ: Denne kvindes udseende har kostet 800.000 kroner 

På Facebook skriver hun følgende som svar til sine mobbere:
 
“Jeg er ked af, at jeres liv er så sølle, at I har brug for at nedgøre andre. Jeg ved, jeg ikke er den smukkeste ting at kigge på. Jeg ved, jeg har en dobbelthage og passer en str. XL. Jeg ved godt, jeg ikke har det perfekte smil eller det perfekte ansigt. Men jeg er ked af det på jeres vegne, ikke på mine.”
 
“Jeg er ked af, at I får morskab ud af, at få folk til at have det megaskidt med dem selv. Jeg er ked af, at I aldrig vil lære mig at kende. Jeg ser måske ikke godt ud på ydersiden, men jeg er morsom, venlig, sød, nede på jorden, åbensindet, rummelig, hjælpsom, og så er jeg supernem at tale med.”
 
Hun slutter af med at slå et slag for de andre piger på listen også:
 
“Det samme gælder for alle de andre piger på listen, som I har nedgjort. Bare fordi vi ikke ser pæne ud på ydersiden, betyder det ikke, at vi er grimme. Hvis det er jeres definition af grim, så har jeg ondt af jer. Seriøst? Få jer et liv!”
 
Opslaget er blevet delt over 4500 gange. 
 
Hvad ville du have gjort, hvis du var i Lynelles situation?
 
Dagens.dk
Tags: 
Nøgleord: