HURRA: Nu vækker din partner dig ikke længere

HURRA: Nu vækker din partner dig ikke længere

image title: 
Foto: Racorn/123rf
Snart er det slut med at blive vækket af din partners irriterende vækkeur de dage, hvor du kan sove lidt længere.

I hvert fald er opfindervirksomheden Lucera Labs ved at udvikle et nyt vækkeur med en revolutionerende teknologi, der efter sigende kun vækker én ad gangen.

Vækkeuret, som kaldes Wakë, placeres på væggen over sengen og kan indstilles med en app på din smartphone. Når det så er tid til at stå op, identificerer Wakë, hvor i sengen du ligger ud fra din kropsvarme, hvis du på forhånd har fortalt den i hvilken side af sengen, du ligger.

LÆS OGSÅ: For meget søvn kan slå dig ihjel 

Herefter sender Wakë blidt, simuleret sollys mod dit ansigt fra en LED-pære, mens særlige højtalere ved hjælp af ultralyd skaber en ”smal og målrettet tone, som en laser af lyd”.

Både lyden og lyset er så nøjagtigt, at det kun er den ene der vækkes, mens den anden ugeneret kan sove videre.

Når du står op, slukker Wakë automatisk, men du også vælge at ”snooze” den eller slukke den via appen.

Lucera Labs forsøger nu at skaffe finansiering til produktionen via crowdfunding-siden Kickstarter, og det forventes, at vækkeuret kommer til at koste 250 dollar svarende til cirka 1.700 kroner.

Hvad gør du og din partner for at undgå at vække hinanden, hvis den ene skal op før den anden?
 
BT


 
Tags: 
Nøgleord: