Hvad vil det sige at være dansker? Her er 6 kendetegn

Hvad vil det sige at være dansker? Her er 6 kendetegn

image title: 
Foto: scanrail/123rf.com
Slår man op i et leksikon vil en dansker blive beskrevet som en person fra Danmark, der snakker dansk, er statsborger eller er indbygger i en af Danmarks mange byer. Men hvad vil det egentlig sige at være dansker?
 
Det har vi sat os for at finde ud af.
 
Danskere er verdens lykkeligste folkefærd
Danskerne er utallige gange blevet kåret til verdens lykkeligste folkefærd, hvilket også repræsenterer danskernes mentalitet og hverdag. Konklusionerne på hvorfor danskerne er så lykkelige, er faktorer såsom helbred, lægebehandling, familie, jobsikkerhed, politisk frihed og graden af korruption.  
 
Danskernes fantastiske evner i et køkken
Selvom Danmark er et lille land, så rummer det utroligt mange forskellige smagsoplevelser. Danskerne har op til flere gange ligget i top i Michelin-guiden, hvor restauranten NOMA, har vundet flere gange. Men det mere simple køkken kan også findes i Danmark, hvor et dejligt stykke smørrebrød eller en skål rødgrød med fløde, kan gøre ens dag 100 gange bedre.
 
Danskernes dialekter
Som førnævnt, er Danmark et meget lille land, men vi rummer stadig mange forskellige landsdele og dialekter. På tværs af Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm, har danskerne cirka 32 forskellige dialekter, der inddeles i tre forskellige grupper af dialekter: jysk, ømål og bornholmsk. Selvom der ikke er særlig mange danskere, er det er ikke 100 procent sikkert, at vi alle forstår hinanden.
 
LÆS OGSÅ: Danskernes CPR-numre lækket til kinesisk virksomhed

’Hygge’
Danskerne er mere eller mindre blevet kendt verden over for vores ord ’hygge’. Mange lande udtrykker, at det er et ord, der ikke kan oversættes eller forklares - det er bare en følelse og en oplevelse. Ordet er en grundsten i det danske samfund, som blandt andet bliver forbundet med kvalitetstid med familie og venner.
 
Kongehuset
Efterhånden er hele verdens kongehuse svundet ind, og det er meget specielt, hvis man stadig opretholder monarkiet. Selvom kongehuset ikke har nogen reel magt eller bestemmelser over det danskerne eller det danske samfund, er det stadig en stor del af vores kultur og arv.
 
De højeste skatter i verden
Endnu en ting som danskernes er kendt for ude i verdenen er, at vi bliver pålagt en af de højeste skatter i verden, og dette deler mange danskere i to – nogle synes det er godt og andre dårligt. Men en ting vi alle kan være enige om er, at de høje skatter er med til at udligne den sociale ulighed. Denne uselviske handling, hvori hver dansker i gennemsnit ligger 45,4 procent af deres månedlige fortjeneste til staten, og dermed andre, er med til at definere danskerne og måden, hvorpå vi altid er der for hinanden.
 
Ovenstående er vores bud på, hvad der er kendetegnene ved danskere – del din mening i debatten og fortæl os, hvad du synes gør Danmark og danskerne specielle
Tags: