Hver femte kvinde skjuler dette for sin partner

Hver femte kvinde skjuler dette for sin partner

image title: 
Foto: olegdudko/123rf.com
En undersøgelse foretaget af YouGov for Nordea viser, at hver femte danske kvinde lyver over for sin partner angående sit pengeforbrug. Det skriver BT.

Enten undlader de at fortælle, hvad en given vare kostede, eller også pynter de på prisen, når de bliver spurgt. Og det er der ifølge parterapeut Kasper T. Larsen en god forklaring på.

”Det kan være tabu i parforholdet på samme måde som politik eller religion. Vi vil gerne have lighed i parforholdet, men det kan ikke lade sig gøre. Derfor skal man lave nogle faste rammer,” siger Kasper T. Larsen til BT.

LÆS OGSÅ: Undgå dette og red dit parforhold

Som udgangspunkt har det ifølge terapeut i parforhold Mikael Hoffmann ikke den store betydning, hvis du som kvinde pynter en smule på beløbene, du bruger på eksempelvis tøj. Hvis der derimod er andre problemer i forholdet, kan det dog godt have betydning.

”Parforholdet kan være ligesom en bankkonto. Står der meget på kærlighedskontoen, kan det godt holde til en hvid løgn om dit forbrug, uden det ødelægger forholdet. Men hvis kontoen i forvejen mangler tillid, tryghed og respekt, så skrider det,” siger Mikael Hoffmann ifølge BT.

Den køber Kasper T. Larsen dog ikke:

”Hvis man ikke overholder rammerne og måske endda lyver om forbruget, så kan helvede bryde løs. Ikke nødvendigvis på grund af pengene, men fordi det kan være ligeså slemt som utroskab – økonomisk utroskab – samtidig med at der er tale om tillidssvigt,” siger han.

Samlet set har 415.000 voksne, der lever i et parforhold, et skjult forbrug. 269.000 af disse er kvinder, mens 146.000 er mænd.

Synes du, det er i orden at lyve om sit pengeforbrug over sin partner?

BT
Tags: 
Nøgleord: