Hver tredje motionscyklist føler sig utryg på vejene

Hver tredje motionscyklist føler sig utryg på vejene

image title: 
Eugenio Marongiu - 123RF

Både cyklister og bilister oplever at trafikkulturen på de danske landeveje er forværret. Det viser en undersøgelse foretaget af FDM blandt 3.000 bilister og motionscyklister.
Her viste det sig, at hver tredje motionscyklist føler sig utryg på vejene, og halvdelen af dem har oplevet vejvrede og at blive chikaneret af bilister.
Derudover mente 40 procent af de adspurgte, at der ikke bliver vist nok hensyn på vejene.

LÆS OGSÅ: Flertal på Christiansborg vil have højere fartgrænser

Blandt bilisterne er det særligt cyklisternes manglende respekt for færdselsregler, der irriterer. 65 procent oplever således, at cyklisterne overtræder færdselsloven, mens over halvdelen af bilisterne irriteres af, at cyklisterne kører to og to eller flere i et større felt og dermed fylder for meget på vejen.

Det vil FDM og DCU (Dansk Cyklist Union) gøre noget ved. De to organisationer har derfor nedsat en såkaldt erfaringsgruppe, der i samarbejde Sikker Trafik, Dansk Cyklistforbund, DGI og Dansk Atletikforbund.
Det første skridt FDM og DCU vil tage for at afhjælpe problemet, er oplysnings- og kampagneaktivitet rettet mod de to grupper.

Hvordan oplever du trafikkulturen på landevejene?
 
TV2


Tags: