Hvid kvinde løj sig sort

Hvid kvinde løj sig sort

image title: 
Foto: Spokane NAACP
Amerikanske Rachel Dolezal har længe været kendt som en sort kvinde, der kæmpede for sortes rettigheder. Hun var blandt andet deltidsprofessor hos Eastern Washington University, hvor hun underviser i afrikanske studier, samt formand for National Association for the Advancement of Colored People, NAACP, i den amerikanske by Spokane.

Det kom derfor som noget af en overraskelse, da hendes forældre i torsdags stod frem til avisen ”Cour d’Alene Press” og fortalte, at Rachel Dolezal i virkeligheden er en hvid kvinde. Ifølge forældrene er familiens ophav tjekkisk, svensk og tysk, samt meget lidt indfødt amerikansk. Denne afsløring gjorde, at Rachel Dolezal indtil videre har været nødsaget til at træde af posten som formand for NAACP.

LÆS OGSÅ: Se her, hvordan sovende islænding blev verdensberømt

Som Rachel Dolezal ser ud nu, er hun en kvinde med mørkt krøllet hår og lysebrun hud, men forældrene er stået frem med billeder af Rachel Dolezal som en blond, blåøjet pige, for at bevise, at hun i virkeligheden er hvid. De forklarer, at hun for alvor begyndte at fremtræde som en sort kvinde, da de adopterede fire afroamerikanske børn for ti år siden.
 
Rachel Dolezal har indtil videre udtalt sig begrænset til medierne, efter hendes sande identitet er kommet frem, og da den lokale avis ’The Spokesman-Review’ spurgte ind til hendes race og etnicitet udtalte hun kort:

”Vi er alle fra det afrikanske kontinent.”
 
Afsløringen har sat gang i en stor debat omkring, hvorvidt det er okay at udgive sig for at være en anden race, end man i virkeligheden er. Rachel Dolezal vil selv komme med en forklaring på den amerikanske tv-kanal NBC News senere i dag, tirsdag.
 
Er det okay at lyve om sin identitet, så længe man ikke skader andre? Eller er Rachel Dolezal en bedrager?


TIME MAGAZINE



 
Tags: 
Nøgleord: